23948sdkhjf

Ny omgang Metal Rally

2012 blev det hidtil travleste år for DASU og Dansk Metals projekt "Metal Rally on Tour". 15 events blev afviklet, og næsten 1200 unge fra tekniske skoler landet over deltog, og mindst lige så mange så på.
"Metal Rally on Tour" blev en solid succes i 2012. 15 skoler blev besøgt sidste år: Odense, Aabenraa, Tønder, Kolding, Silkeborg, Aarhus, Slagelse, Holbæk, Skjern, Nørresundby, Randers, Nykøbing-Falster, Roskilde, Avedøre og Bornholm, og i alt cirka 1200 elever og lærere deltog aktivt.

- Metal Rally on Tour er meget populært og bliver overalt vel modtaget, oplyser Bo Baltzer Nielsen, sportschef hos Dansk Automobil Sports Union i forbindelse med årsrapporten for Metal Rally.

2012-sæsonen sluttede med, at de vinderne fra de 15 events deltog i en særlig "DM-finale" i forbindelse med Danmarksmesterskabet i Klubrally 17. november i Køge.

To klubrallybiler

- Planerne for 2013 er under færdiggørelse. Det er meningen at der skal afvikles 12 events i år på udvalgte tekniske skoler landet over. Desuden er det tanken at lade teamet medvirke ved det nye initiativ "Motorsport for Life", en non-profit organisation der besøger hospitaler landet over og giver sygdomsramte børn og unge mulighed for at få en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er tanken at medvirke ved events på landets fire universitetshospitaler, fortæller Bo Baltzer Nielsen.

Metal Rally on Tour er en serie events afviklet på tekniske skoler. Et team bestående af tre projektansvarlige og to klubrallybiler besøger efter forudgående aftale tekniske skoler. Efter en introduktion gennemføres et lille klubrally på skolens p-plads for skolens elever og lærere, og efterfølgende kåres et vinderhold.

Hensigten er dels rekruttering for både Dansk Metal, DASU og sponsorer/samarbejdspartnere, dels at arbejde for øget færdselssikkerhed og oplyse de unge om mulighederne for at få udløb for farttrang på lovlig og forsvarlig vis.

Motor-magasinet var sidste år mediepartner for Metal Rally - de øvrige sponsorer var ud over Dansk metal Yokohama, Arbejdernes Landsbank, Alka, au2parts og KS Tools.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062