Ajour med alverdens autobranche
BILEJERORGANISATIONEN MOTORMÄNNEN i Sverige, der svarer til FDM i Danmark, har indgået samarbejde med værkstedsportalen autobutler. Via Motormännens hjemmeside kan medlemmerne få tre tilbud fra de cirka 425 svenske kvalitetsværksteder, der er tilsluttet autobutler.se. Samarbejdet har allerede løftet trafikken på både Motormannen.se og autobutler.se, oplyser den danskejede portals hovedkontor i København og Hans Ölund, partneransvarlig på Motormännen. Autobutler har i Sverige kædesamarbejder med Vianor og Euromaster. Blandt de øvrige værksteder er der mange fra kæder som Mekonomen, Bosch Car Service, Mekopartner, Autoexperten og Meca. Cirka hvert femte er et mærkeværksted.
AUTOMECHANIKA DUBAI gør klar til messe den 11.-13. juni i år. Mere end 1400 udstillere og 21.000 besøgende fagfolk ventes til messen, som i 2012 havde 1324 udstillere fra 56 lande og 20.715 besøgende fra 120 lande.
MITSUBISHI PLASTICS i Tokyo har bebudet fuld entré på forretningsområdet for NOx udstødnings katalysator produktion med selskabets særlige high-performance zeolite AQSOA (TM), som bruges i SCR systemer. SCR konverterer NOx i udstødning til kvælstof og vand med hjælp fra DEF (Diesel Exhaust Fluid) eller AdBlue. Markedet for disse teknologier ventes at vokse markant, oplyser Mitsubishi Plastics.