23948sdkhjf

Ajour med Danmarks autobranche

FDM TILBYDER NU medlemmerne at kontrollere slutsedlen, inden køb, på under 24 timer. Der er fejl i 80 procent af slutsedlerne, melder FDM, ligesom der blev fundet fejl på 95 procent af 40.000 testede biler.

EN AF DANMARKS STØRSTE Toyota-forhandlere, Via Biler A/S med bilhuse i Aarhus, Skanderborg og Silkeborg, har for første gang rundet en halv milliarder kroner i omsætning. Via Biler omsatte for 554 millioner i 2012 – en vækst på 13 procent i forhold til året før. Overskuddet før skat blev 10 millioner kroner mod 9 millioner i 2011. Adm. direktør Erik Rasmussen betegner resultatet som meget tilfredsstillende. I januar i år overtog Via Biler den københavnske bilforhandler Monk Biler, hvis omsætning dermed ikke indgår i 2012-regnskabet. "I 2013 forventer vi et tilfredsstillende resultat, som dog vil være påvirket af de generelle markedsforhold i bilbranchen," oplyser Erik Rasmussen ifølge Børsen.

DEN FAMILIEEJEDE FYNSKE skrotkoncern H.J. Hansen Genvindingsindustri henviser til sidste års indførsel af en afgift på shredderskrot, når den skal forklare et underskud på 8 millioner kroner før skat i det seneste regnskab. Året før var overskuddet på 40 millioner i virksomheden, der omsætter for 1,7 milliarder kroner om året. "Uden affaldsafgiften, som har haft effekt i de seneste ni måneder af regnskabsåret, ville selskabet have haft et mindre overskud," skriver adm. direktør Jens Hempel-Hansen i en kommentar til regnskabet. Afgiften skal trinvist stige frem til 2015 og er upopulær i branchen, fordi den ikke kan væltes over på kunderne. Dertil er den internationale konkurrence på genvending af skrot for stor, skriver Børsen.

HYUNDAI i10 COMFORT PLUS kampagnemodellen får nu også aircondition, varme i sæderne, Bluetooth, multifunktionsrat og gearknop i imiteret læder og 14" hjul for 109.995 kroner, hvilket er en besparelse på 10.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064