23948sdkhjf

EU gør ABS til mc obligatorisk

Fra 2016 bliver blokeringsfri bremser introduceret som standardudstyr i et stigende antal motorcykler inden for EU. I starten af marts vedtog EU nye regler i den anledning med det formål at reducere antallet af ulykker yderligere.
Alene i 2011 blev cirka 5000 motorcyklister dræbt på Europas veje. ABS som standard kan forhindre mere end en fjerdedel af alle alvorlige ulykker og ulykker, der koster menneskeliv – sådan sammenfatter Gerhard Steiger fra ledelsen af Bosch Chassis Systems resultaterne af en ulykkesanalyse udført af Bosch. I de kommende år vil det tyske selskab videreudvikle ABS trin for trin og supplere systemet med yderligere funktioner. Det er målet at opnå en omfattende beskyttelse af føreren i alle situationer, siger Steiger.

Bosch har fremstillet ABS til motorcykler siden 1994 og har siden da solgt cirka 750.000 systemer. I 2010 lancerede Bosch for første gang en ABS-generation, der var specielt udviklet til motorcykler, og samme år fik systemet den tyske automobilklub ADAC’s pris "Den Gule Engel" i kategorien "Innovation og miljø" for sit bidrag til at øge sikkerheden.

Ifølge EU’s nye regler skal alle motorcykler med en cylindervolumen på mere end 125 kubik være forsynet med et ABS-system. Det gælder for alle motorcykler med typegodkendelse efter 1. januar 2016 samt fra januar 2017 for alle nyindregistrerede modeller. Mindre tohjulede motorkøretøjer med en cylindervolumen større end 50 kubik skal enten have ABS eller et såkaldt kombineret bremsesystem. I sidstnævnte tilfælde etableres der en mekanisk forbindelse mellem for- og bagbremse, således at begge hjul altid nedsætter hastigheden ved opbremsning. Der sker dog ingen regulering af bremsetrykket – hjulene kan fortsat blokeres. Efter den formelle ratifikation af Europa-Parlamentet og EU’s ministerråd er reglerne nu blevet offentliggjort i EU-Tidende og træder dermed officielt i kraft.

Den rigtige løsning

Bosch har siden 2010 fremstillet verdens til dato mindste og letteste ABS-system til motorcykler. Fra denne version af Bosch’s bremsereguleringssystem generation 9 kan der leveres adskillige motorcykelvarianter. På basis af et standardiseret modul kan Bosch tilbyde løsninger, der er skræddersyet til alle motorcykelproducenters krav. ABS 9 light, der lanceres i starten af 2013, er startvarianten. Den sikrer blokeringsbeskyttelse af forhjulet og er derfor ideel til de billige motorcykler på de nye markeder i Asien, der ofte kun har en hydraulisk bremsekanal. Produktprogrammet omfatter også ABS 9 base med ABS-funktion på begge hjul, ABS 9 plus og ABS 9 enhanced med ekstra eCBS-funktion: Her er det tilstrækkeligt at betjene enten for- eller bagbremsen. ABS 9 enhanced aktiverer automatisk den anden bremse, uden at det er nødvendigt at justere bremsekraft eller tryk.

Andre innovationer fra Bosch’s udviklingscenter for tohjulssikkerhed i Japan lanceres i 2013: I begyndelsen af året starter Bosch deres egen traction control-system, der forbedrer accelerationen på fedtet underlag, og off-road control – en ekstra ABS-funktion, der justerer reguleringen af ABS og traktionskontrollen på underlaget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062