23948sdkhjf

Dansk sejr efter blot 16 våde omgange

Fik tildelt halve point efter reglerne, da FIA WEC i Fuji måtte aflyses på grund af øsregn.
Young Driver AMR tog sin anden sejr i FIA World Endurance Championship (FIA WEC) i det sjette løb i Japan. Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen og Bruno Sennas sejr i deres Aston Martin Vantage GTE, som stillede op for Aston Martin Racing, var ret bizar. På grund af voldsom regn blev løbet startet tre gange bag sikkerhedsbilen, før løbsdirektøren til sidst afblæste løbet efter kun 16 omgange.

Young Driver AMR fik en perfekt start på Fuji Speedwayen i Japan. Bruno Senna, der forstærkede Young Driver AMR til det japanske FIA WEC, tog pole position sammen med Christoffer Nygaard. Det var den fjerde pole position i kun seks løb for Aston Martin-bilen med nr. 95.

Senna startede for Aston Martin i et løb, der blev startet bag sikkerhedsbilen under våde forhold, og derefter standset, da den voldsomme regn ikke tillod racerløb. Efter en pause på to timer blev løbet startet for anden gang, men blev igen standset efter ottende omgang pga. de alvorlige vejrforhold. Efter et tredje forsøg på at få løbet startet blev det til sidst endeligt afbrudt, og Senna, Nygaard og Poulsen tog sejren i GTE-Am-klassen. Eftersom mindre end 75 procent af løbsdistancen blev gennemført, blev de kun belønnet med halvdelen af pointene, som reglerne kræver.

- Bruno (Senna) og Christoffer (Nygaard) kørte en fremragende kvalifikation, og da de tog pole position, vidste vi ikke hvor udslagsgivende det ville blive på grund af løbets omstændigheder, udtaler Jan Struve fra Young Driver AMR.

- Forholdene var enormt dårlige, og Bruno havde så meget akvaplaning på vej til startfeltet, at han havde et lille kontaktuheld med bilens bagende. Vores mekanikere udførte et fremragende stykke arbejde og fik udskiftet de beskadigede dele lynhurtigt, lige i tid til løbets start. Det er en skam, at løbsdistancen blev så forkortet, og at kun halvdelen af pointene blev uddelt, men vi er glade for sejren og de point, som vi har halet ind på konkurrenterne med. Det var den rigtige beslutning at afbryde løbet, da sikkerheden altid er det vigtigste. Vi er meget kede af, at vi ikke kunne give de yderst entusiastiske japanske fans et godt løb. Nu ser vi frem til et godt løb, og forhåbentlig endnu en podieplacering, i Shanghai, siger Jan Struve og fortsætter:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08