23948sdkhjf

OK sejr til Kenneth Jensen

OK Legend Car Cuppen, som kaldes Danmarks sjoveste motorsportsklasse, afsluttede årets sæson på Padborg Park. Det blev en finalerunde med masser af dramatik, inden årets mestre kunne kåres. Den forsvarende mester, Kenneth Jensen, havde et så stort forspring i tabellen til rivalen Jesper Egebart, at han ikke skulle gøre meget galt for at gentage sin titel.

Alligevel det var tæt på at gå galt, for ikke en eneste gang i søndagens tre løb kom han på podiet. I det hele taget var de tre løb for OK Legend Car Cuppen fyldt med dramatik. Hele fem gange blev der i løbet af dagen indsat en sikkerhedsbil, som skulle rydde banen for havarerede biler efter kollisioner eller sammenstød. En enkelt gang var det endda så slemt, at løbsledelsen valgte at stoppe løbet med rødt flag.

I første heat var Kenneth Jensen i en tæt dyst med Nicholai Sørensen, men han spandt af på sidste omgang og endte løbet på sjettepladsen. I andet heat skyggede han løbets førende Jesper Egebart, men da løbet blev givet frit igen efter en omgang med sikkerhedsbilen, kom det til kontakt mellem de to. Resultatet var, at begge tabte mange placeringer, og dermed måtte de overlade sejren til Kevin Verner Jensen. Den gode pointscoring betød, at Kenneth Jensen var sikker på at generobre titlen. Det skete foran Jesper Egebart og Frederik Nymark, som fik henholdsvis sølv og bronze. I old-boys klassen var Lars Mogensen favorit med henholdsvis 18 og 36 points forspring til Anders Eriksen og Freddie Veje. Men sådan skulle det ikke gå, for Freddie Vejle havde en nærmest perfekt weekend, og han vandt foran Lars Mogensen og Anders Eriksen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062