23948sdkhjf

Sixt Biludlejning i Fredericia

Og udlejningsselskabet åbner næste måned i Vejle.
Sixt Biludlejning åbner i samarbejde med P. Lausen Biludlejning endnu et dansk udlejningskontor - denne gang i Fredericia og i næste måned i Vejle. Dermed fortsætter virksomheden sin vækst og styrker sin position som biludlejningsselskab.

Sixt udvider sin forretning på det danske og ikke mindst jyske marked med etableringen af kontoret i Fredericia på Egeskovvej 147. Stationen er en såkaldt sub-station og drives af PL fra P. Lausen Biludlejning. Fokus er på levering af kvalitet til lavpris tilsat Peter Lausens solide erfaring med branchen.

- Vi glæder os hos Sixt meget over samarbejdet med PL og dermed åbningen i Fredericia. Sixt sikrer sig fremdriften på det danske marked og også tilstedeværelsen i endnu en af Danmarks centrale byer. Med Fredericia sætter vi en vigtig geografisk nål i Sixts orange Danmarkskort, der nu går helt fra Aalborg i nord til Fredericia samt Kolding i syd og videre til København og Køge i øst, udtaler Philip Schack, adm. direktør hos Sixt Biludlejning.

Udover traditionel biludlejning til konkurrencedygtige priser tilbyder Sixt i Fredericia mini-leasing i helt ned til 30 dage.

- Vi har valgt Sixt Biludlejning som samarbejdspartner. Sixt bød på den bedste udfordring og de mest inspirerende ideer, og vi ser frem til at tilbyde vores nye og kommende kunder de bedste mobilitetsløsninger inden for billeje og mini-lease, udtaler Peter Lausen, PL, ifølge samme pressemeddelelse.

Sixt har allerede etableret sig i Billund Lufthavn, Århus Lufthavn, Århus city, Kolding samt i Aalborg lufthavn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065