Avis Biludlejning kårer sine bedste udlejningsstationer
Billund Lufthavn og Hirtshals er kåret til 2012s bedste Avis-stationer ved virksomhedens årlige konference.
Avis har ekspanderet de seneste år som led i virksomhedens strategi om at være det største udlejningsselskab i Danmark. Der findes i dag i alt 38 Avis-stationer fordelt over hele Danmark, hvoraf 21 er Avis egne, og 17 er franchisestationer.
- Et stort tillykke til stationerne i Billund Lufthavn og Hirtshals. Overordnet set leverer alle vores danske stationer høj service, men både Billund Lufthavn og Hirtshals har gjort det særlig godt i år, og derfor er priserne meget velfortjente, siger Lars Dissing, salgs- og marketingdirektør hos Avis Danmark.