23948sdkhjf

Bombarderer værkstederne med opgaver

Massiv markedsføring hos Autobutler har ført til en stigning i tilmeldte bilejere på 127,4 procent med 58,8 procent flere opgaver i oktober til de tilmeldte værksteder.
Massiv marketingindsats skaffer værkstederne mere end 400 nye kunder om dagen, meddeler Autobutler.dk i en pressemeddelelse. Sitet har i anden halvdel af oktober skruet op for markedsføringsindsatsen med en stigning i daglige forespørgsler på 58,8 procent som direkte afledt effekt.

Værkstedsportalen har primært lanceret en landsdækkende tv-kampagne, og har sideløbende skruet op for online og PR. Filmen er en redigeret udgave af den reklame, der rullede over de danske tv-skærme tidligere på efteråret.

- Den oprindelige film var meget brandpositionerende, og gav ikke så mange opgaver, som vi havde håbet. Vi satte os derfor med bureauet og lavede en skitse til, hvordan vi kunne ændre det. Med få kneb fik filmen et helt andet udtryk, og nu kan vi virkelig se på opgavesiden, at den rykker, siger partner og marketingchef hos autobutler.dk, Peter Michael Oxholm Zigler.

At det ikke er tom snak kan aflæses direkte af tallene. Autobutler skruede op for markedsføringsindsatsen tirsdag d. 15. oktober, og hvis man sammenligner første halvdel af oktober med anden halvdel, har værkstedsportalen oplevet en stigning i tilmeldte bilejere på 127,4 procent, og de har leveret 58,8 procent flere opgaver til de tilmeldte værksteder i perioden.

- Vi kan kun opfordre værkstederne til at komme med ombord nu, for vi skruer endnu mere op for blusset resten af året og fordobler markedsføringsbudgettet næste år til mere end otte millioner kroner. Vi har derfor forventninger om at levere mere end 150.000 opgaver til værkstederne i 2014, siger Peter Michael Oxholm Zigler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094