23948sdkhjf

Biler i Bella er show og hestekræfter

Der er både superbiler, hverdagskøretøjer, udstyr og motorcykler til hr. og fru Danmark, når udstillingen åbner på torsdag.
Masser af premierebiler, superbiler, show, konkurrencer og underholdning er at finde i Bella Center, når Biler i Bella 2013 finder sted 21.-24. marts.

Ikke alle bilmærker er med, men de besøgende kan finde Citroen, Chevrolet, Dacia, Fiat, Kia, Honda, Hyundai, Jaguar, Landrover, Mazda, Mercedes Benz, Nissan, Opel, Peugeot, Piaggio, Renault, Range Rover, Seat, Subaru og Suzuki. Flere af udstillerne lader de besøgende prøvekøre biler under udstillingen.

Premierebilerne er blandt andet Aston Martin Vanquish, McLaren Spider, McLaren Coupé, Dacia Lodgy, Renault Clio, Zoe (el-bil) og Twizy, Seat Toledo, Nissan Nismo, Mazda6, Citroën DS3 Cabrio, Kia procee'd (tre-dørs), cee’d GT og Sorento, Jaguar F-TYPE, Opel Adam, Mokka og Cascada, Hyundai Santa FE, Subaru Outback Diesel og Forester Van.

Bilshowet Superbilens DNA er skabt i samarbejde med BilMagasinet, og her præsentere chefredaktør Mikkel Thomsager 30 års skelsættende Superbiler såsom for eksempel Ferrari F40 (1987), verdens dengang hurtigste masseproducerede bil, Honda NSX (1990), Lamborghini Diablo (1990) og Dodge Viper.

Men også nye superbiler, der kan produceres til salg i dag, er at finde. McLaren præsenterer et par superbiler, hvoraf MP4-12C Coupé med sine 625 hk når en tophastighed på 333 km/t og har en acceleration fra 0-100 km på 3,1 sekunder. Desuden den nye Porsche Cayman S, Bentley Continental GT Speed, Lamborghini Aventador LP700-4 og Gallardo samt Lexus LS 600h F-Sport.

Der er rockabilly stemning i Hal C5, hvor der kan opleves en fin samling Classic Cars såsom Chevrolet, Buick, Chrysler, Dodge, Ford, Pontiac, Cadillac med flere samt autocampere.

US-standene er opstillet af klubber tilsluttet FDA, Forenede Danske Amerikanerbilklubber.

I Bella Challenge 2013 dyster den absolutte elite indenfor fjernstyrede biler. Og Biler i Bella præsenterer en Mercedes Formel 1 racer magen til den, Michael Schumacher kørte i sæson 2012.

På udstillingen vil man kunne se miljøbiler, motorcykler, Autoteknik, tilbehør samt et Børneunivers for de mindste.

Se mere på www.bileribella.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078