Politik på brancheplan
SIDEN SIDSTE FAGBLAD har olien og energien, vi pumper i vores biler, været skyld i en dramatisk udskiftning i dansk politik. SF stod fast men gled alligevel i DONGs oliepøl af salgsplaner til USA. Det har vi blandt andet fået både en ny transport- skatte, og undervisningsminister ud af. Så må vi se, hvad de har at byde på. Forhåbentlig er de forstående overfor autobranchens udfordringer og ønsker.
BLANDT ANDET SKAL VI meget gerne snart se et udspil til den længe ventede reform for såvel erhvervsuddannelserne som bilafgifterne. Begge dele kan trække tænder ud hos selv garvede politikere, og begge dele har da også ladet vente på sig længe. Mon ikke der kunne komme skred i sagerne, hvis den nye SR-regering bekender sin blålige kulør og lader SF skøjte videre ud til venstre til fordel for et borgerligt samarbejde.