23948sdkhjf

Vinterdæk – flest nej i Folketinget

Med vintervejr følger overraskede bilister og forslag fra Socialdemokratiets trafikordfører Rasmus Prehn om obligatorisk montering af vinterdæk, hvis man kører ud i den slags vejr. En rundspørge afdækker, at der er langt til et flertal i Folketinget.
(V):Positiv udvikling uden lov

Kristian Pihl Lorentzen (V): - Flere og flere personbilister erkender selv behovet for vinterdæk. Denne voksende bevidsthed og ansvarlighed hos den enkelte kalder ikke på ændring af reglerne i formynderisk retning. I stedet skal vi fortsætte med kampagner for vinterdæk. Desuden hilser jeg det velkommen, at en vinterdækordning med forhandleren oftere og oftere indgår ved køb af ny bil.

(S): Alle gode gange tre

Rasmus Prehn (S) er lun på de tyske regler for personbiler, hvor glatføret afgør, om bilen ikke må køre uden vinterdæk: - Der er navnlig noget at hente for fremkommelighed ved vinterdæk. Jeg har talt for vinterdæk de sidste to år, så alle gode gange tre – det bliver til noget næste år …

(DF): Krav til persontransport

Kim G. Christiansen (DF): - Umiddelbart er vi ikke interesseret i at lovgive om vinterdæk hverken for person- eller lastbiler. DF har tidligere sagt, at det kunne være hensigtsmæssigt at lovgive om vinterdæk omkring persontransport, det vil sige busser og taxaer.

(R): Unødvendigt med lov

Andreas Steenberg (R): - Det er vi umiddelbart ikke tilhængere af. De alvorlige ulykker skyldes druk og fart og ikke dæk. Danskere er faktisk ret gode til at passe på, når det er glat. Der er ikke grund til at lave lovgivning, der bare gør det dyrere at være dansker. Autobranchens organisationer vil gerne have det, fordi man dermed tvinges til at tage på værksted to gange om året.

(SF:) Personligt ja

Karsten Hønge (SF) midt i den politiske tumult om statens salg af DONG-aktier til Goldman Sachs: - Jeg har vinterdæk på min egen bil. Det er det nærmeste, jeg kan komme.

(EL): Kun lastbiler

Henning Hyllested (EL) vil gerne selv tage initiativ til regler for vinterdæk på lastbiler, men er i tvivl om personbiler: - Lastbiler er store, farlige maskiner, som kan forårsage grumme ulykker, hvis de kommer i skred.

(LA):Dårlig idé

Villum Christensen: - Obligatoriske vinterdæk er en dårlig idé. Folk ved udmærket godt, hvornår de skal køre med vinterdæk. Det skal vi ikke lave yderligere regler for.

(K): Personligt ansvar og højere bøder

Mike Legarth (K): - Naturligvis skal danskerne ikke køre i vintervejr, hvis der ikke er vinterdæk på bilen, men vi vil ikke lovgive om det. Jeg vil godt overveje, om bøderne er tilstrækkelige, for det er til stor gene og fare at køre på dæk, der ikke passer til føret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094