Afgiftsbyrden bevares i reform
På Jonas Dahls sidste dag som skatteminister forsøgte fire Venstrepolitikere at få svar på, hvilket beløb regeringen planlægger i afgiftsindtægter ved en omlægning af bilafgifterne.
Mere ville Jonas Dahl (SF) ikke oplyse i sin første og sidste optræden som skatteminister i Folketingets onsdagsspørgetid (29. januar), da han blev spurgt til provenuneutralitet, altså uændrede afgiftsindtægter, som følge af en omlægning.
Her bombarderede fire Venstrefolk ham med det enkle spørgsmål: Hvilket tal mellem 12 milliarder og 24 milliarder kroner gemmer sig i udtrykket provenuneutral omlægning?
- Den konkrete udformning af omlægningen af bilafgifterne er endnu ikke fastlagt, og derfor er udgangspunktet for opgørelsen af provenuneutralitet heller ikke fastlagt, erklærede Jonas Dahl.
Baggrunden for Venstres spørgsmål er bilmarkedets dramatiske ændringer, siden den forrige regering puslede med en bilafgiftsreform. Først barberede finanskrisen købsafgiften voldsomt ned, dernæst har skiftet til mikrobiler og mere benzinøkonomiske biler udhulet afgiftsindtægterne.
Voodoo-justering
Debatten bevægede sig ind i et finanspolitisk skoleridt. Begrebet "strukturel saldo" er en kunstig beregning, hvor man forsøger at rense for konjunkturudsving. Det har man gjort i efterhånden mange år, men det er stadig voodoo for de fleste, som ikke er nationaløkonomer. Ikke desto mindre vil niveauet for bilafgifternes omlægning blive bestemt af dette begreb.
Skatteministerens strukturelle 1,2 procent ville svare til 22,8 milliarder kroner i år, da BNP skønnes at ende på 1900 milliarder kroner.
Til sammenligning regner Skatteministeriet med 15,7 milliarder kroner i faktisk indtægt af registreringsafgiften samt 11 milliarder fra den grønne vægt- og ejerafgift, hvilket tilsammen udgør 1,4 procent af BNP.
Det ubesvarede spørgsmål er, om de 1,2 procent kun skal dække omlægning af købsafgiften, eller om de omfatter årsafgifter. Venstre går ud fra det første.
Sort snak
- Regeringen lægger i sin 2020-plan lægger op til, at den strukturelle varige virkning skal være cirka 21 milliarder kroner. I øjeblikket kommer der cirka 14 milliarder kroner ind (i 2012, red.). Der mangler altså 7 milliarder. Hvordan har regeringen tænkt sig at finansiere det? spurgte tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Jonas Dahls svar kan koges ned til, at det endelige tal afhænger af, hvornår regeringen fastlægger udgangspunktet for provenuneutraliteten.
- Det minder om sort snak, sagde trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V).
- Jeg skal gerne prøve at svare, så også Venstrefolk kan forstå det. Det faktiske provenu fra registreringsafgiften varierer jo. Det nuværende skøn for det strukturelle niveau er 1,2 procent af bruttonationalproduktet, svarede Jonas Dahl.
Skjuler afgiftsforhøjelse
Venstrefolkene vedholdenhed skyldes frygt for, at regeringspartierne, og især SF (som dagen efter trådte ud af regeringen), ønsker at beskatte biler hårdere i forbindelse med den bebudede bilafgiftsreform.
- Det, staten får ind per solgt bil, er faldet fra omkring 111.000 kroner til 70.000 kroner. Så må alle alarmer da stå og blinke, foreholdt erhvervsskatteordfører Mads Rørvig (V) skatteministeren.
- Der er sket en forskydning i retning af flere små biler. Giver det slet ikke anledning til at overveje, om prognoserne holder vand?, istemte skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V).
- I 2014 forventes provenuet for registreringsafgiften at være på knap 16 milliarder kroner. Provenuet har således været svagt stigende de seneste år og været mere stabilt. Den bedst mulige vurdering i forhold til denne del af skatteområdet er et skøn, som baserer sig på 1,2 pct. af bruttonationalproduktet, når vi ser frem mod 2020, sluttede Jonas Dahl.
