23948sdkhjf

Personbilsbilister viser vej til vinterdæklov

Sædvanen tro har Dækimportørforeningens vinterklædte folk været ude i landet for at tjekke antallet af personbiler på henholdsvis vinterdæk og sommerdæk. På trods af den "grønne vinter" så det ganske fornuftigt ud, dog med positiv overvægt i Jylland.
Sne og is var ikke udfordringen, der mødte "dæktællerne" fra Dækimportørerne, men den bidende kolde vind, som gik alle gennem marv og ben. Det har dog ikke haft nævneværdig indflydelse på antallet af optællinger, og derfor er det igen i år muligt at fremvise en god og repræsentativ mængde af observationer fra landets indkøbscentre og andre offentlige parkeringspladser.

Personbilsvognparken er i 2013 forøget med 45.000 biler i forhold til 2012 og tæller således en totalvognpark på 2.270.000 pr. 31. december 2013. Stigningen er jo interessant i forhold til andelen af biler på henholdsvis vinter- og sommerdæk, som sidste år i januar udgjorde 86 procent på vinterdæk – og dermed 305.000 biler på sommerdæk midt i vinterperioden.

Nedgang af biler på vinterdæk

I alt blev der i uge 4 talt 4944 personbiler og dæktællingerne blev foretaget på 26 forskellige steder i Danmark. Bedst var resultaterne i Jylland, hvor 87 procent af bilerne havde fået vinterdækkene på, ud af de 2834 registrerede. Værre stod det til på Sjælland, hvor resultatet viser en tilbagegang i forhold til tidligere år, som klart må skyldes, at vinteren her indtil nu har været mildere. Kun 81 procent af de 2110 personbiler var på vinterdæk – altså en tilbagegang på tre procentpoint.

Det samlede resultat for hele landet var dermed, at 84 procent personbiler var på vinterdæk og 16 procent på sommerdæk, hvilket igen svarer til, at hele 357.000 kører med forkerte dæk til årstiden.

Godt resultat – trods alt

Vinteren taget i betragtning må den generelle konklusion være, at resultatet trods alt er tilfredsstillende. De danske personbilsejere viser igen vejen og lader, på trods af manglende lovgivning, fornuften råde og udviser rettidig omhu og korrekt dækvalg til årstiden. Sne- og isglatte veje kan som bekendt komme fra det ene øjeblik til det andet, og dermed nytter det stadig ikke, at man først handler, når behovet pludseligt opstår.

Dækbranchen primus motor

Dækbranchens Fællesråd er, og har de senere år, været frontløber og primus motor for at få etableret vinterdæklovgivning i Danmark.

- Vi fornemmer, at vi er kommet rigtig langt og har opnået en del gode alliancer. Især på den politiske scene fornemmer vi, at der er lysning på vej. Vi imødeser derfor, at en lovgivning kommer på plads til næste vinter, så alle, der skal køre i vinterføre også har sikret sig bedst muligt, siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchens Fællesråd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091