23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

● Udstillingen "Racersportens historie en miniature" på Danmarks Tekniske Museum indvies mandag den 3. februar af museets protektor Hans Kgl. Højhed Prins Joachim samt Prins Nikolai og Prins Felix. Udstillingen er opbygget i tæt samarbejde med Thorkild Thyrring og DTI Racing og viser Formel 1 biler fra 1950’erne og frem, samt Le Mans og GT racerbiler helt fra slutningen af 1920’erne i lille skalering. En stor Scalextric racerbane, man kan prøve, indgår i udstillingen.

● Kevin Magnussen er sulten efter at vise resultater for sit nyt McLaren team og udtaler, at han ser frem til, at han og teamkammeraten Jenson Button vil presse hinanden i sæsonen, der åbnes i Melbourne 16. marts.

● Subaru har skabt en ny motor, kaldet FA20 DIT, i samarbejde med Pseudo Adiabatic Technology til brug i Le Mans Prototypes. Den er af boxertypen og 1,6 liter benzin med turbo og over 550 hk, men behøver ikke kæmpe kølere og vejer kun 130 kg.

● RS Competition trak sig i 2010 ud af Dansk Super Kart for at bruge ressourcerne på Rotax, både nationalt og internationalt. Nu er teamet klar, når Dansk Super Kart mesterskab i april indledes på Københavns gokartbane og derefter i Vojens, Grindsted, Rødby, Thy og Søndersø.

● Audi er nu klar med et DTM line-up: Regerende mester Mike Rockenfeller får selskab af nye Timo Scheider i Audi Sport Team Phoenix, mens Audi Sport Team Abt Sportsline/Audi Sport Team Abt består af Mattias Ekström og Adrian Tambay med nytilkomne Miguel Molina og Edoardo Mortara. Team Rosberg bliver med Jamie Green og Nico Muller.

● Den 28-årige portugisiske kører Filipe Albuquerque skal køre i Audis LMP1 i år efter i 2013 at have vundet Rolex 24 på Daytona i en Audi R8 og en fuld DTM sæson i Audi teamet. Om han bliver makker til Tom Kristensen vides endnu ikke.

● Caterham har i Formel 1 givet sæde til den svenske rookie Marcus Ericsson og et comeback til Kamui Kobayshi, der er kendt som en spektakulær kører. Det er over 20 år siden, Sverige sidst havde en kører med i Formel 1.

● Når det sportslige reglementet for Danish Thundersport Championship godkendes for 2014-sæsonen, vil de bedste danske og norske racerkørere skulle fyre ekstra godt op i de ottecylindret racermotorer, da der i hver løbsafdeling fremover vil køres tre løb mod tidligere to.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079