Mekonomen fortsat i minus i Danmark
Svag vækst på markedet fortsætter med at karakterisere det nordiske marked. Mekonomen koncernens lønsomhed er forbedret i Sverige, Norge og Finland, men i Danmark, hvor både markedet og selskabets udvikling er svagest, er der behov for yderligere foranstaltninger for at opnå rentabilitet.
Det oplyser den svenske autogrossist-koncern Mekonomen, som også omfatter Meca, i regnskabet for andet kvartal af 2014, den 1. april til 30. juni.
Mekonomen melder om forbedret lønsomhed i Sverige og Norge, først og fremmest ved Meca samt norske Sørensen og Balchen, hvilket resulterede i en forbedret lønsomhed i både Sverige og Norge i løbet af det seneste kvartal.
- Kunderne anerkender i stigende grad vores eget mærke ProMeister, som blev lanceret i 2013 og som sælges i hele koncernen, som et højkvalitets mærke. Øget salg af ProMeister har bidraget til forbedret lønsomhed, fastslår Håkan Lundstedt, præsident og CEO.
70 fyringer i Danmark
I andet kvartal faldt EBIT i Danmark til et tab på 26 millioner svenske kroner fra et minus på 12 millioner, og omsætningen faldt fra 169 til 145 millioner. EBIT var negativt påvirket af engangsomkostninger på ni millioner kroner.
- Det danske marked er fortsat svagt, og kombineret med intens konkurrence giver det store udfordringer. Vores bestræbelser på at gennemføre handlingsplanen fortsætter. I løbet af kvartalet betød det sammenlægning og afvikling af syv enheder samt personale nedskæringer på omkring 70 medarbejdere. En stærk kerne af færre og større enheder i Danmark samt reducerede omkostninger vil give flere muligheder for at skabe lønsomhed, vurderer Håkan Lundstedt.
- Desuden gennemføres markedsmæssige initiativer for vores værkstedskæder, som har en stærk position i Danmark, ligesom vi lancerer ProMeister. Engangsomkostninger i forbindelse med handlingsplanen i Danmark forventes at blive på ti millioner kroner i tredje kvartal af 2014, tilføjer han.
Organisk vækst i fokus
I 2014 er den organiske vækst er et primært fokusområde for Mekonomen koncernen. ProMeister og Mecas styrke inden for b-2-b er de vigtigste årsager til forbedringen inden for andre værksteds segmenter. Der foretages også investeringer til at styrke koncernens position på e-handels området, hvilket vil være en stadig vigtigere salgskanal, oplyser Mekonomen.
- Selv om Mekonomen erobrer markedsandele i et generelt svagt marked og har en stabil EBIT-margin, er vores mål er højere. Ved fortsat at fokusere på ProMeister, udvikle vores værksteds koncept, øge omkostningseffektiviteten, styrke indkøb og gennemføre de nødvendige foranstaltninger i Danmark vil vores position i Norden styrkes yderligere, bebuder Håkan Lundstedt.