23948sdkhjf

Æbler til bilen

Med CarPlay kan man benytte funktionerne på sin iPhone uden at slippe hænderne fra rattet.
Compiterproducenten Apple har på den igangværende motormesse i Geneve løftet sløret for Apple CarPlay, som er bilens forlængede arm til nyere iPhone-modeller: Apple betegner det som en nem og smart måde at foretage opkald, bruge kort, lytte til musik og få beskeder på.

Systemet styres med enten berøring eller med stemmen – som på Apples systemer kendes som Siri. På biler, der er forberedt til CarPlay vil der være en "voice control" knap på rattet, hvorfra føreren kan kalde Siri frem. Hun tager så imod kommandoerne.Siri kan hjælpe med enkel adgang til kontakter, opkald og telefonsvarer med videre, ligesom hun kan læse SMS’erne op og lade dig diktere svar.

GPS-navigationen kan tage udgangspunkt i adresser fundet i kontakter, e-mails og SMS-beskeder. CarPlay giver desuden adgang til musik, podcasts, lydbøger og iTunes Radio samt Spotify. Man skal blot fortælle Siri, hvad man vil høre. Der kommer en gratis opdatering til iOS7, til iPhone-modeller med Lightning-stik (iPhone 5, 5c og 5s), så de kan bruge CarPlay.

CarPlay kommer i første omgang til Ferrari, Mercedes-Benz og Volvo og senere kommer BMW, Ford, General Motors, Honda, Hyundai Motor Company, Jaguar Land Rover, Kia, Mitsubishi, Nissan, Peugeot, Citroën, Subaru, Suzuki og Toyota med. Det er dog ikke alle biler fra producenterne, er får CarPlay, kun udvalgte modeller. Apple oplyser ikke, hvilke modeller det drejer sig om. Apple CarPlay kommer med udvalgte biler fra i år.

Se en video fra Volvo om CarPlay i bilen her

http://www.youtube.com/watch?v=kqgrGho4aYM

Og her et indslag fra Jyske Bank TV

http://jyskebank.tv/013940162811621/appl...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085