23948sdkhjf

Erhvervsskole anklages for prisdumping

"Uheldig formulering", kalder vicedirektør på en erhvervsskole en sætning om skolens prispolitik for praktikværkstedet, der giver indtryk af, at alle kan få repareret deres bil til spotpris.
800 kroner for skift af kobling, 100 kroner for udskiftning af bremserør og timepriser på 300 kroner.

Claus Tværnø, der arbejder som værkfører hos Jens Winther Biler & Motorcykler, troede ikke sine egne øjne, da han kom i besiddelse af en tre sider lang prisliste fra Erhvervsskolen Nordsjællands praktikværksted i Hillerød. Her står opført priser så lave, at intet værksted ville kunne konkurrere. Claus Tværnø oprettede derfor et par indlæg på internettets sociale erhvervsnetværk LinkedIn i de to branchespecifikke grupper Autobranchen og Bilbranchen.

- Jeg blev chokeret. Efter min vurdering er sådanne tiltag skadelige for branchen og efterlader indtryk af, at bilbranchens værksteder er urimelig dyre, siger Claus Tværnø.

Og hans indlæg har affødt masser af debat på LinkedIn, hvor den altovervejende del af besvarelserne bakker op om Claus Tværnøs forargelse.

Klart regelsæt

Men på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød afviser man alle beskyldninger.

- Der er meget klare retningslinjer for, hvem der kan få deres bil repareret af skolens elever, og det kræver en tilknytning til skolen – enten som ansat eller som elev, siger Tina Steinbrenner, der er vicedirektør på Erhvervsskolen Nordsjælland.

- Jeg har bemærket, at der den seneste tid har været en hel del forespørgelser på at få udført værkstedsarbejde, men vi har i alle tilfælde henvist til vores regelsæt, der i øvrigt er formuleret af det lokale uddannelsesudvalg, hvor også repræsentanter for værkstederne har sæde, siger hun.

Men i dokumentet om skolens prispolitik fra december 2013 hedder det ordret i afsnittet om timelønnen på 300 kroner:

"(…) Dette gælder for kunder, der ikke er elever/kursister på skolen eller ansat på erhvervsskolen Nordsjælland."

- Jeg erkender, at den sætning kan misforstås, og den er derfor også fjernet. Det var egentligt vores hensigt, at autoværksteder i lokalområdet kunne henvise kunder til skolens praktikværksted, hvis de havde kapacitetsproblemer. Dem har vi dog ikke fået nogle af, så jeg kan med garanti sige, at ingen personer uden den nævnte tilknytning til skolen har fået repareret deres bil på skolens værksted, siger Tina Steinbrenner.

Desuden understreger hun, at det ville svare til at save skolens egen gren over, hvis den gav sig i kast med at underbyde værkstederne:

- Vi har en soleklar interesse i, at værkstederne blomstrer og har masser at bestille, så de kan aftage vores dygtige elever, siger Tina Steinbrenner

Koldt vand i blodet

Også Thomas Krebs, der er direktør i SKAD, mener, der er grund til at slå koldt vand i blodet.

- Selvfølgelig skal de unge have moderne biler at arbejde med. De lærer jo ingenting af at splitte den samme gamle motor igen og igen. Desuden er det jo helt almindeligt, at man kan komme ind fra gaden og være en slags forsøgskanin for billige penge på diverse erhvervsskoler. Det gælder for eksempel på frisørskolen og tandplejerskolen, men jeg er enig i, at hvis en erhvervsskole systematisk underbyder markedet, så har vi et problem, siger Thomas Krebs.

Han peger desuden på, at sagen illustrerer et generelt uddannelsesmæssigt problem, hvor det bliver stadig sværere for lærlinge at få en praktikplads.

- Jeg kan frygte, at hele mekanikerfaget står uden arvtagere, fordi der er for få, der tilbyder praktikpladser. Og det anser jeg som et endnu større problem, end at en lærer får repareret sin kones bil, siger Thomas Krebs.

Michael Nørregård, der er underdirektør i Autobranchen Danmark, foreslår, at skolerne kontakter virksomhederne i deres lokalområde og indgår en aftale med dem om at få tilført arbejde, så eleverne har rigtige opgaver at arbejde med.

- Det vigtige er, at det er mestrene, der leverer arbejdet, så der ikke opstår en ulige konkurrence fra skolernes side, siger han og fortsætter:

Det er klart, at de tekniske skoler under ingen omstændigheder må optræde i konkurrence med branchens virksomheder. Det er et spørgsmål, der bør tages op i de lokale uddannelsesudvalg, og alle bør henvende sig til disse, hvis de konstaterer, at skolerne konkurrerer direkte med virksomhederne. Vi har fra Autobranchen Danmarks side haft en tæt dialog med Teknisk Skole Silkeborg om det arbejde, der eksempelvis udføres på autolakererskolen og har fundet en fin balance. Og hvis ikke skolerne respekterer den, sender vi jo ikke flere elever til dem, vel?

Skolepraktik

Elever på en erhvervsuddannelse kan tilbydes skolepraktik efter grundforløbet, hvis det ikke har været muligt for eleven at finde en læreplads, eller hvis eleven – uden at være skyld i det – mister sin læreplads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078