23948sdkhjf

Nordjyderne vasker selv bilen

Det største Gør-det-selv vaskecenter i Norden er åbnet i Svenstrup syd for Aalborg, og her morer bilejerne sig med at gøre bilen ren.
Mens de fleste danskere nok foretrækker at se på bilen blive rengjort af store, selvkørende vaskemaskiner, så prøver de i nordjyske Svenstrup at rykke ved den opfattelse. Og det ser ud til, det er lykkes. Firmaet Washngo hev den 7. februar portene op til seks vaskehaller, hvor man selv kan få fornøjelsen af at spule bilen ren.

For det er netop hele konceptet, at man selv står for at fjerne bilens snavs. Brian Nørholm er direktør i firmaet, som han selv fik ideen til.

- Det var helt specielt at åbne et firma, som man selv har været idemand på og med til at skabe hele vejen. Jeg har selv tegnet bygningen, designet mit eget logo og været bygherre, indtil vi kunne tage faciliteterne i brug i starten af februar, siger Brian Nørholm, direktør for Washngo, der begyndte byggeriet i efteråret.

Den nordjyske vaskecentral indeholder fem båse, hvoraf den ene af dem er en stor bås, ligesom findes der en sjette, som er bygget til at kunne håndtere lastbiler. Derudover består Washngo af en butik og for to uger siden åbnede så også en klargøringshal.

Armene højt hævet

Gør-det-selv-centret har til huse i en helt nybygget bygning på 1280 kvadratmeter, der udover Washngo indeholder det også et dækcenter, ligesom en glarmester har til huse i den sorte bygning, der, som Brian Nørholm udtrykker det, "er bygget til formålet".

- Det hele startede med, at min daværende stilling blev nedlagt, og så havde jeg en investor, der var villig til at hjælpe økonomisk, hvis jeg kom med den rigtige ide. Og det er vi sikre på, at vi har fået skabt her. Selv kvinderne, der kommer her, synes det er sjovt. Nu skal de ikke bare stå og vente på, at bilen bliver ren. De kan selv gøre en forskel, så det ender jo med, at de står med armene over hovedet og jubler over, hvor flot resultatet er blevet, fortæller Brian Nørholm.

Selvom det bliver slået op som et sted, hvor man selv skal håndtere højtryksspuleren, så er det også muligt at få Washngo til at klare opgaven mod en merpris. Her er der i alt fire ansatte udover Brian Nørholm, og den første måned er gået over forventning.

- Vi får nye kunder hver dag, men antallet af kunder svinger naturligvis meget på grund af folks hverdag og vejrforhold. Når vi har haft lørdage med godt vejr, og så har der været masser af kunder. Så jeg er godt tilfreds, siger Brian Nørholm, der snart har haft alle kundegrupper igennem systemet.

- Selvom vi kun lige har taget hul på foråret, så har vi allerede haft den første motorcykel, autocamper og senest en campingvogn inde for at blive rengjort, lyder det fra en glad Brian Nørholm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078