23948sdkhjf

Bøde sat ned i landsretten for skrotbiler

En værkstedsindehavers ni skrotbiler var ulovlige, men der var ikke tale om autoophug, ligesom bilerne ikke udgjorde en fare for miljøet, vurderede landsretten modsat byretten.
En tidligere værksteds-indehaver i Kjellerup er, efter en anke til landsretten, sluppet med en bøde på 9000 kroner i stedet for 30.000 kroner, pådømt i byretten. Landsrettens tre dommere mente, i modsætning til Silkeborg Kommune, at indehaveren ikke drev autoophug, men vurderede samtidig at han ikke måtte have de ni biler stående efter skrotningsbekendtgørelsen, skriver Midtjyllands Avis.

I byretten blev værkstedsindehaveren i efteråret 2012 idømt de 30.000 kroner for at have overtrådt miljøbeskyttelsesloven og bilskrotningsbekendtgørelsen, fordi han gennem flere år havde et større oplag af skrotbiler stående ved sit tidligere autoværksted i Kjellerup. Enkelte havde stået der siden en gang i 1990' erne.

Den ældre mand ankede dommen til landsretten med krav om frifindelse. Her frikendte dommerne manden for at have ladet bilerne udgøre en miljøfare, idet han forklarede, at bilerne var blevet miljøbehandlet. To medarbejdere fra Silkeborg Kommune forklarede i retten, at de efter flere kontrolbesøg på værkstedspladsen ikke var i tvivl om, at de udtjente biler udgjorde en miljøfare.

Men da de ikke havde åbnet kølerhjelmene på skrotbilerne og inspiceret motorrummene, kunne værkstedsindehaverens forklaring ikke tilsidesættes, og derfor blev han frikendt for den del af anklagen.

Under landsretssagen forklarede manden og et par vidner nogenlunde det samme som under byretssagen. Men under ankesagen blev der endvidere fremlagt et par gamle breve og mails, der var afsendt af Miljøministeriet og Skat.

Manden forklarede, at værkstedet var blevet lukket mange år inden, Silkeborg Kommune begyndte at komme på de kontrolbesøg, som senere udløste byretssagen. I 2008 afmeldte Skat virksomhedens momsregistrering, og samme år blev mandens cvr-nummer afmeldt. Et par år senere fik han et nyt cvr-nummer på en anden adresse.

Landsrettens dommere mente på den baggrund, at han ikke havde drevet virksomhed fra stedet, og derfor heller ikke var skyldig i at drive autoophug. Bøden for at have skrotbiler stående blev på 9000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094