23948sdkhjf

Opmåling uden ledninger

En opmåling af et skadet karosseri kan være en langsommelig affære. Men med PointX er der automatisk centrering, måling og dokumentation.
Det er det Silkeborg baserede firma Olego, som har fået et nyt og hurtigt karosseriopmålingssystem i sortimentet. Navnet er PointX, og det er et håndholdt måleinstrument, som arbejder trådløst via Bluetooth sammen med en database, der indeholder mere end 10.000 biler. Indehaver af Olego, Ole Riemandsgaard fortæller, at selve måleinstrumentet vejer meget lidt, da det er fremstillet i kulfiber, og at måleprocessen er lige så enkel, som instrumentet er let.

Arbejder trådløst

PointX måleinstrumentet arbejder sammen med Car-O-Data og Car-O-Liners Vision2, som guider én gennem hele måleprocessen via en skærm. Den er samtidig fotobaseret, så den passer nøjagtigt til den bil, der måles på. Det hele foregår trådløst, så der vil ikke være fare for hverken at rykke stik ud eller at falde over ledningerne.

Tast ind og gå i gang

Når en bil skal måles op, starter man med at taste bilens data ind. Nå det er sket, vil databasen selv finde frem til den aktuelle bil blandt de 10.000 biler og godt 14.000 forskellige modeller, der er indeholdt i databasen. Bilen vil fremgå med samtlige målepunkter og kontrolpunkter, og alt det kan ses på skærmen. Centreringen af bilen i forhold til målingen foregår ganske automatisk.

Ved hjælp af PointX målestangen kan man systematisk måle bilen igennem. Når en måling skal registreres, trykker man blot på knappen i enden af målestangen, og dermed er det opmålte registreret.

Sammenholder data

- Man kan også foretage opmålinger længere oppe på karosseriet, og det kunne eksempelvis være i tårnet eller i skærmkanten. Samtlige data kan printes ud, og så kan man holde dem op mod fabrikkens nominelle mål, og derudfra vurdere skadens omfang. Når bilen har været i bænken, eller er blevet rettet, kan man sammenholde de nyopmålte data med fabrikkens nominelle mål, og derfra kan man se, om opretningen ligger indenfor tolerancerne.

- Da måledata kan printes ud, giver det en god sikkerhed overfor både kunde og forsikringsselskab. Databasen bliver løbende holdt opdateret, og det er bilfabrikkerne rundt omkring i verden der selv leverer måledata, så derfor er man altid på den sikre side. Med PointX får man automatisk et års fri tilgang til Car-O-Data via internettet, men det kan også fås som DVD med kvartårlige opdateringer, fortæller Ole Riemandsgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079