23948sdkhjf

Uddannelse fortsætter succes

Biløkonomuddannelsen bød 17 nye studerende velkommen med fokus på procesoptimering og udfordrende udlandsophold.
Èt er teori, noget andet er praksis. Og ved at kombinere begge dele har man grundstenen til den succesfulde biløkonomuddannelse, som på 21. år gennemføres i København og Aarhus.

Onsdag den 13. august var der kick off for et nyt kuld studerende – ni fra Erhvervsakademiet Århus og otte fra CPH Business.

Biløkonomuddannelsen tager to et halvt år og er netop en vekseluddannelse mellem teori og praksis. I de første to år går den studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen i Århus eller København – dog med en eller to ugentlige arbejdsdage samt arbejde i nogle af weekenderne. Det sidste halve år af uddannelsen arbejder den studerende fuld tid i virksomheden og udfylder her et egentligt job.

Bilbranchen under Dansk Industri er en vigtig samarbejdspartner, og det var også Bilbranchen, der stod bag onsdagens arrangement i Nyborg.

- I begyndelsen var det hovedsagligt sønner, der skulle overtage faderens autoforretning, som gennemførte uddannelsen, men i dag er det unge med vidt forskellig baggrund – dog med stærk interesse for biler og bilbranchen, fortæller chefkonsulent Hanne Baunkjær fra Bilbranchen.

Start 25. august

En biløkonomtraineee kan med sin teoretiske ballast i bagagen løse en lang række opgaver i branchens virksomheder. Igennem årene har både forhandlere, importører, finansieringsselskaber og andre haft glæde af at få tilført ny viden og engageret arbejdskraft

Der er faktisk ingen grænser for, hvilke opgaver den studerende kan varetage for virksomheden i løbet af uddannelsen.

En stor del arbejder med salg, men de kan også arbejde med ad hoc opgaver som for eksempel analyser, statistikker, eftermarkedet, kvalitetsstyring og markedsføring.

Der er studiestart for de nye elever 25. august.

Læs mere om uddannelsen på www.danskebil.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078