23948sdkhjf

Wilde vinder af Metal Rally med ét sekund

Årets hurtigste mekanikere fra de danske tekniske skoler kæmpede om at vinde årets Metal Rally i Frederikssund. Og den eneste sjællænder snød jyderne.
Normalt er det pendlernes domæne. Men i lørdags var parkeringspladsen ved Frederikssunds Station omdannet til et sandt racingmekka. Om formiddagen blev DM i Klubrally afviklet, og efter middag var det så de unge racing-talenter fra de tekniske skoler, der kom bag rettet. I alt fem hold deltog, heraf fire fra Jylland. Men årets vinder blev sjællandske John Wilde, der netop har bestået sin svendeprøve på Roskilde Tekniske Skole, og dermed blot mangler få uger af sin læretid hos BMW i Brøndby.

- Jeg har kørt go-kart i tre år, da jeg var yngre, og de sidste otte år har jeg kørt ræs på to hjul. Så jeg har erfaring med det at køre stærkt på en bane. Metal Rally har været super sjovt, og jeg ville gerne fortsætte med at kære ræs. Økonomisk har det været svært med en lærlingeløn, lød det fra vinderen, der tog en smal sejr med blot ét sekund ned til nummer to.

Slut med franskmænd

De sidste tre sæsoner har to Peugeot 206’ere lagt motor og karrosseri til de unges kørsel. Det har en gang imellem budt på en hård behandling, som i årets Metal Rally i Kolding, hvor en container blev flyttet et par meter med hjælp fra den ene Peugeot. Og til årets finale kostede mødet med en kantsten en fælg og et dæk.

Nu skal folkene bag Metal Rally så sælge de to 206’ere og på jagt efter to nye biler.

To år mere

Når de nye biler er på plads, så kan sjette sæson af Metal Rally gå i gang til foråret. Dansk Metal, der sammen med DASU står for afviklingen af eventen, har nemlig forlænget kontakten med yderligere to år.

- Metal Rally er en god oplevelse for alle involverede, og for os giver den synlighed blandt de unge. Det giver et godt image til skolerne, at de afholder disse events, og vi får nogle bedre bilister ud af det, der ikke kører ræs på dødsruter, siger Carl Mahler, organisationssekretær hos Dansk Metal.

Mere ræs i Nordsjælland

Den lokale borgmester var også en tur rundt på finalebanen i en 206’er, og han er yderst begejstret for tiltaget, der denne lørdag fik Frederikssund til at summe af motorsport i samarbejdet med DM i Klubrally. Han håber på, at fremtiden kan byde på mere ræs i byen.

- Jeg håber, vi kan få mere rally til Frederikssund, sådan at de unges ræs kan foregå under mere kontrollerede forhold. Der synes jeg, Metal Rally er et rigtig godt arrangement, siger borgmester John Schmidt Andersen (V).

Indtil næste udgave af Metal Rally starter til foråret, og en ny, måske kommende rallystjerne skal findes, kan John Wilde glæde sig over sin titel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094