23948sdkhjf

Fra telexmaskinen til sociale medier på 25 år

Direktør Michael Ullerup kan med udgangen af januar fejre sit 25 års jubilæum hos Eurodeal.
Michael Ullerup er opvokset i Sønderjylland og havde i slutningen af firserne et ønske om at prøve noget nyt.

- Jeg fik job i København, og en fredag i januar 1989 stod jeg på Hovedbanegården med mit nye liv pakket ned i sportstasker – en fantastisk udfordring, fastslår 53-årige Michael Ullerup.

Efter 11 år i hovedstaden med mange funktioner og i forskellige selskaber, der senere blev til firmaet Eurodeal, blev taskerne igen pakket, da jobbet som direktør i selskabet blev tilbudt i 2000 og "hjem til Jylland" blev en realitet.

Udviklingen i selskabet har siden taget fart. Udviklingen i autobranchen stiller store krav til forandringsvillighed, og hele tiden skal der skabes nye områder, der berettiger ens eksistens, således at selskabet fortsat er en væsentlig udbyder på markedet.

- Det har været en spændende rejse, for strukturen i autobranchen har været under store, men også nødvendige forandringer, konstaterer han.

Eurodeal har i dag tre salgsområder - salg af autoreservedele, Valvoline smøreolier og Tectyl rustbeskyttelse.

- Vi har tre stærke fundamenter, men heller ikke stærkere end at vi hele tiden skal navigere i retning af vores kunders ønsker og finde de nye muligheder, som udviklingen i branchen og omgivelserne giver mulighed for. Vi arbejder meget med innovation og skaber parametre, der er anderledes og som kan imødekomme fremtidens krav til at være en attraktiv leverandør, siger Michael Ullerup.

- Kigger jeg på min periode over 25 år i branchen, så har jeg set manglende forandringsvillighed. Holdninger, der er skabt på erfaringer i fortiden, kan ikke skabe bæredygtighed og succes i nutiden eller fremtiden. Da flere i sin tid så mulighederne i anvendelse af internettet som parameter var flere i branchen oppe med paraderne - i dag er det et velfungerende salgssegment i den danske autobranche, og det var en udvikling, ingen kunne forhindre. Det stiller bare større krav til os andre, og disse krav bør være det, som skaber inspiration til en kontinuerlig og bæredygtig udvikling for det enkelte selskab. Kør ind i fremtiden med innovation, fastslår Michael Ullerup

Jubilæet bliver markeret ved en intern reception den 31. januar på forretningsadressen Sintrupvej 29 i Brabrand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078