23948sdkhjf

Würth vil øge antallet af bilplejecentre

Ifølge Würth er efterspørgslen på bilpleje stigende og koncernen vil derfor øge antallet af bilplejecentre fra de nuværende 14 til 60 inden for de kommende år.
I 2009 åbnede de to første Würth Bilplejecentre herhjemme, og antallet er i dag oppe på 14, og kunderne er mere bevidste om at passe godt på bilen. Derfor vil Würth nu investere i at udvikle området. Ifølge Søren Graabach, markedschef for autosegmentet hos Würth, er ambitionen at udvide de nuværende 14 Würth Bilplejecentre til 60 inden for de kommende år.

– Det er væsentligt for os, at bilplejeområdet bidrager til indtjening for autoværkstederne. Vores koncept er derfor tilrettelagt med udgangspunkt i autoværkstedernes kunders behov og opbygget, så det giver adgang til en række fordele, der er med til at sikre vores kunder succes på området, siger han.

Søren Graabach peger desuden på, at Würth med sit koncept kan tilbyde en solid ramme om bilplejeområdet:

– Vi dækker hele bilplejeområdet med kvalitetsprodukter, maskiner og specialistviden. Vi sparrer med autoværkstederne om teknik, produkter og arbejdsgange og er dermed med til at øge lønsomheden. Man får desuden en stærk markedsføringspakke, ligesom vi tilbyder uddannelse i samarbejde med Roskilde og Viborg Tekniske Skole. Mange af elementerne kan vores kunder, som gerne vil tilbyde deres kunder gode services inden for bilpleje, men som ikke ønsker at blive et Würth Bilplejecenter lige nu, også få glæde af, siger han

Partnerskab

Som Würth Bilplejecenter indgår man et partnerskab med Würth.

– Som Würth Bilplejecenter får man et stærkt brand i ryggen, og vores koncept er så stærkt, at vi kan give autoværkstederne de bedste værktøjer til gå ind i området. Vi tilbyder, at autoværksteder at indgå i et partnerskab med os og blive Würth Bilplejecenter. For at kunne yde den bedst mulige support har vi udvidet antallet af bilplejespecialister, som udover at give individuel sparring, også løbende afholder kundearrangementer inden for bilpleje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093