Lovkrav om vinterdæk nærmere på
AutoBranchen Danmark noterer større åbenhed hos transportminister Pia Olsen Dyhr og Trafikstyrelsen over for at lovfæste krav om vinterdæk på de danske veje.
Også hos Trafikstyrelsen, der er den første myndighed til at levere input i sagen til embedsmændene i Transportministeriet, blæser der en snært af nye vinde. Her er man indstillet på at se på sagen med friske øjne efter, at man tidligere ikke har fundet belæg for at kræve vinterdæk i Danmark, oplyser Autobranchen Danmark.
Det politiske arbejde for at gøre vinterdæk lovpligtige er et fælles projekt med alle branchens organisationer samt FDM som deltagere. Arbejdet koordineres blandt andet i Autobranchens Fællesråd.