23948sdkhjf

Tre af Danmarks superbiler til salg

Netop nu er tre specielle, dyre og superhurtige biler til salg i Danmark, melder BilBasen:

Mercedes SLS 62 AMG er for ham eller hende, der vil gøre som Nicklas Bendtner og et hav af andre verdensstjerner og blive næsten flyvende i den yderst eksklusive sportsvogn, som lige nu er til salg hos bilforhandler Nordic Auto på Sydsjælland. Bilen har næsten lige så mange hestekræfter under motorhjelmen som tre Golf GTI og opnår groteske 317 km/t på toppen på under 22 sekunder.

SLS’en er i øvrigt udstyret med otte cylindre og ikoniske vingedøre, og den sælges som brugt for cirka tre millioner kroner.

Porsche Carrera GT 2006 er til feinschmeckerne, der vil sætte pris på 10 cylindre, 612 hestekræfter og en topfart på mere end 330 km/t. Bilen er en af de absolut hurtigste fra Porsche, og så er der ikke produceret mere end 1270 eksemplarer på verdensplan. Carrera GT er bredt anerkendt som en af de bedste sportsbiler gennem tiderne, og Porsche vandt i 2004 prisen "Engineering Excellence Award" for innovativ design af koblingen og brug af materialer som kulfiber. Nyprisen er 10,2 millioner kroner, så man kan forvente at skulle frem med den helt store tegnebog, selvom bilen er brugt.

Mercedes SLR McLaren er en bil der på den ene side er skabt til hverdagskørsel, og den på den anden side har temperament og DNA som en Formel 1-bil. Den er resultatet af samarbejdet mellem Mercedes og McLaren, der udviklede Mercedes SLR McLaren i 2003. Bilen ligner til forveksling en typisk sportsvogn fra Mercedes, men er intet mindre end en decideret superbil med en letvægts-krop af kulfiber, vingedøre, en hidsig motor, der yder over 600 hestekræfter, og selvfølgelig med en topfart på over 300 km/t. Som ny koster bilen cirka 11 millioner kroner på danske plader, men den kan fås for cirka det halve i en lettere brugt udgave fra 2007.

Er man godt ved muffen og købelysten, kræver det en eksklusiv aftale med forhandlerne, der kun tager imod seriøse henvendelser, melder BilBasen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074