23948sdkhjf

En skalérbar platform til alle Volvo’er

Når den nye XC90 rammer markedet, så er det ikke kun bilens design, der er nyt. Platformen er nemlig helt nyudviklet, og den gør det muligt for Volvo at nøjes med én platform til flere forskellige bilmodeller.
Det handler i mange virksomheder om at gøre omkostningerne mindre, og det samme gælder for Volvo. Og selvom udviklingen af den nye platform kaldet Scalable Product Architecture (SPA) har kostet mange milliarder at udvikle, så er den en vigtig brik for den svenske bilproducent, da den trods udviklingsprisen vil reducere omkostningerne i fremtiden.

Den første bil, der er blevet bygget på platformen, er den nye XC90, der bliver lanceret i Stockholm i slutningen af august. Den er første bevis på, at SPA-platformen vil ændre den måde, som Volvo bygger biler på. Den gør det nemlig muligt at bygge flere biler i forskellige størrelser med hver deres motorer, elektriske systemer og teknologi, men alle med den samme base – nemlig platformen.

- SPA giver os en frisk, teknologisk start. Omkring 90 procent af komponenterne i den nye XC90 og andre kommende modeller er nye og unikke. Vi hæver barren til toppen af premium-segmentet, når det kommer til kvalitet og teknologisk niveau på alle vitale områder, siger Dr Peter Mertens, senior vicepræsident hos Volvos udviklingsafdeling.

Frie rammer

Hidtil har eksempelvis Volkswagen benyttet sig af en lignende teknologi, og der er ingen tvivl om, at det især er hos Volvos bildesignere, at glæden over den nye SPA-platform vil være størst. De får nu mulighed for at skræddersy bilerne endnu mere, uden at tænke på fortidens begrænsninger i forhold til akselafstand, køretøjets højde, overhæng og højden på bilens frontparti.

- Dette har givet os større frihed til at designe biler med en selvsikker holdning, dynamiske proportioner og en rækker markante designelementer. Vores tre seneste konceptbiler har demonstreret denne evne. Selvom den helt nye XC90 er en helt anden type bil, vil man kunne genkende forbindelsen øjeblikkeligt, når der bliver afsløret, siger Thomas Ingenlath, senior vicepræsident hos Volvos designafdeling.

Udover at gøre designerne glade giver den nye chassis-teknologi andre fordele i form af lavere vægt, forbedret vægtfordeling og køreglæde, uden at gå på kompromis med kørekomforten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093