23948sdkhjf

IT-system hjælper med at styre forbruget

Midtjyske Abas Miljøservice har sat sig for at hjælpe autobranchen med at holder styr på alle typer for data omkring miljø med programmet E Miljø.
Derfor har de gennem længere tid arbejdet med et IT- system, som skal være let at bruge og være billigt at købe. Resultatet af dette arbejde er "E Miljø", som firmaet satser på bliver autobranchens værktøj, når det gælder håndtering af miljødata.

E Miljø rummer muligheder for at se alle sine forbrug på el, vand og varme samt sine bortskaffede affaldsmængder på et sted. Derudover er der på energiforbrugene mulighed for at få alarmer, når forbruget bliver for højt. Systemet giver ligeledes værkstederne mulighed for at styre alle deres produktdatablade og skabe et godt overblik.

- Autobranchen har en lang række data, som skal håndteres. De findes i dag på i en lang række forskellige systemer og på papir, hvilket tit gør det uoverskueligt. I E Miljø samler vi alle data, og det giver for eksempel værkstederne mulighed for at gennem dokumenter fra godkendelse af lifte og porte. Programmet kan rumme alle data omkring miljø, forklarer Steen Pedersen, direktør i Abas Miljøservice.

Kan samarbejde

Som tillæg til E Miljø udarbejdes der et kvalitetsmodul, som kan anvendes til styring af kvaliteten på værkstederne. Det kunne eksempelvis dreje sig om beskrivelse af forskellige arbejdsprocesser på værksteder, hvorledes disse gennemføres korrekt, og hvordan det dokumenteres efterfølgende. Hvis værksteder allerede skulle have et kvalitetssystem, vil der bliver mulighed for at integrere dette i E Miljø, således at man beholder sit nuværende kvalitetssystem og anvender E Miljø til håndtering af miljødata.

- Det har været vigtigt for os at sikre, at de nuværende kvalitetssystemer vil kunne køre sideløbende med E Miljø, således at det arbejde, der allerede er gjort med kvalitetsstyring, ikke går tabt, pointerer Steen Pedersen.

Der arbejdes i øjeblikket på at færdiggøre systemet, og det forventes, at der er en prototype klar i november 2014, hvor en række aktører i branchen vil blive indbudt til at teste systemet, inden det endeligt frigives til salg i januar 2015.Den endelig pris for systemet er endnu ikke fastlagt.

- Men det bliver så billigt, at det vil være tosset ikke at købe det, da det kommer til at spare sig ind mange gang, afslutter Steen Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088