23948sdkhjf

En omgang mere på skolebænken

FORTSAT UDDANNELSE i autobranchen er og bliver et hit. Hver uge bringer autobranchens uafhængige fagblad nye historier om grund- og efteruddannelse, langt overvejende af den positive og fremadrettede slags. Denne avis er ingen undtagelse: På side 10 kan vi således berette, at en af landets største autogrossister, Mekonomen, i samarbejde med Bosch og de tekniske skoler har udviklet et ambitiøst uddannelsesprogram, som skal ruste mekanikere til at servicere stadig mere teknologisk avancerede biler. Historier fra FTZ Akademi og den uddannelsesmæssige ekspansion hos konkurrent-grossisten har længe fyldt pænt i Motor-magasinet. Hatten af for de mange seriøse uddannelsestiltag i autobranchen, også på eftermarkedet blandt de frie værksteder, som i dag har masser af muligheder for at følge med den teknologiske udvikling.

VÆRKSTEDERNES FREMTIDIGE udfordringer er imidlertid ikke kun af teknisk art. Hverdagen på værkstederne kræver stigende forståelse for kundebetjening, forretningsdrift og økonomisk forståelse. Ikke mindst i kundekontakten har værkstederne mulighed for at skabe sig konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne, mener Mekonomen. Kunderne lægger mere og mere vægt på en faglig rådgivning på et højt niveau, når bilen skal repareres eller serviceres. Det kræver en god, og ikke mindst opdateret, uddannelse hos medarbejderne på værkstederne at kunne yde en ordentlig service, og det kan være risikabelt at undervurdere denne del af kundebetjeningen, advarer autogrossisten.

MOTOR-MAGASINET HAR i de seneste to aviser beskæftiget sig med den nye erhvervsskolereform. I dette nummer hilses reformen også velkommen af Syddansk Erhvervsskole, som mener, at reformen giver flere dygtige elever. Især er det et plus, at flere af skolens uddannelser bliver direkte adgangsgivende til de videregående uddannelser. Her på avisen er vi enige: Længe leve uddannelse, hvis du synes, uddannelse koster mange penge, så prøv uvidenhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078