23948sdkhjf

Svært at lave grøn bilreform

Folketingsdebat gav intet svar på spørgsmålet: Hvornår kommer regeringen med udspil til nye bilafgifter?
Det er ret svært at lave en grøn bilreform. Den ikke særlige overraskende indrømmelse kom fra de radikales trafik- og energiordfører Andreas Steenberg under Folketingets debat om klimapolitik og CO2-reduktion, da trafikordfører Henning Hyllested (EL) borede i den forsinkede afgiftsreform.

- Det nuværende afgiftssystem er i hvert fald ikke tilfredsstillende, hvis man skal opfylde klimamål og mål for CO2-udledning. Hvor bliver forslagene til ændringer af i henhold til regeringsgrundlaget? spurgte trafikordfører Henning Hyllested (EL).

- Det koster nogle penge. Vi har det paradoks, at staten tjener rigtig mange penge på, at der bliver købt biler og brændt fossiler (benzin og diesel, red.). Den store udfordring med bilbeskatningen er nemlig at bibeholde den indtægt, staten får fra bilerne, svarede Andreas Steenberg.

Ejerafgift virker

Energiordfører Steen Gade (SF) indrømmede, at hans kritik af den grønne ejerafgift under den tidligere regering viser sig at være uberettiget: - Det var faktisk ganske effektivt. Det kan vi jo se i dag!

De konservative gik sammen med regeringen og Enhedslisten om en vedtagelse, der støtter målet om 40 procent mindre udledning af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990. Her vil transportsektoren over en bred kam skulle yde et stort bidrag.

34 procent må være nok, mener Venstre og Dansk Folkeparti. De to partier er med i det brede energiforlig fra marts 2012, hvor kun Liberal Alliance står udenfor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078