23948sdkhjf

Bilsalget sætter igen-igen rekord i marts

Bilimportørerne tolker 19 procent stigning i marts som optimisme og større aktivitet i samfundet.
STATISTIK Marts måned og første kvartal af 2015 sætter rekord igen. Salget af køretøjer i marts blev samlet set 19 procent over marts 2014, og hele første kvartal af 2015 lå 5 procent over samme kvartal sidste år. Marts tegner sig ligeledes for det højeste salg på en enkelt måned set over de seneste 15 måneder. Og der er fremgang i salget af personbiler såvel som i de mere erhvervsrelaterede vare- og lastbilklasser.

- Vi tager det som et klart tegn på større tro og optimisme i samfundet som helhed, samt ikke mindst et større samlet aktivitetsniveau i erhvervslivet. Tallene for personbilssalgets forskellige segmenter bekræfter ligeledes de tendenser, som vi har set gennem snart 15 måneder, nemlig at danskere køber større biler end hidtil, siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Personbiler

For personbiler isoleret er der sket en stigning på 17 procent i det samlede bilsalg med 19.554 i marts 2015 i forhold til marts 2014. Ligeledes var salget i marts i år 12 procent højere end nogen anden måned i hele 2014. Første kvartal af 2015 ligger 3 procent højere end første kvartal 2014.

Tendensen mellem de forskellige bilsegmenter er stort set fortsat, således køber danskerne fortsat færre mikro biler i A-segmentet, om end salget fra første kvartal lå stabilt. Biler i B-segmentet ser ud til at have stabiliseret sig både for de seneste 12 måneder såvel som for kvartalet. Udviklingen mod de lidt større biler i C segmentet har været stabil gennem hele sidste år såvel som i første kvartal af 2015, og der har faktisk også været en større andel af salg af store biler i D segmentet i de første tre måneder af i år.

- Vi mener fortsat, at tendensen for bilsalget klart viser, at mange købere har et behov, som i større grad matches af biler i C-segmentet. Det er i øvrigt segmentet med Europas mest solgte bil med god plads til fem personer, men som også er kan være brændstoføkonomisk, siger Gunni Mikkelsen.

På samme måde ses en stigende andel af biler i de mere rummelige segmenter, J-segmentet (såkaldte SUV’er) samt MPV’ere i M-segmentet. Andelen af store og deciderede luksusbiler er stabilt, men udgør i Danmark fortsat en mindre andel af bilmarkedet.

Varebiler

Også salget af varebiler sætter rekord i marts. 2014 blev et særdeles godt år, og efter de to første måneder af 2015, der var noget lavere, er der nu igen gang i salget. Salget i marts er med 3114 varebiler det højeste salg de seneste 15 måneder og 28 procent over marts sidste år. For 1. kvartal i år er salget med 7595 varebiler 17 procent over samme periode sidste år.

Tendensen med vækst er klar i alle varebilssegmenter, og bilforhandlerne melder om optimisme hos køberne med tro på en fortsat positiv udvikling.

De mindre varebiler, under 2800 kg totalvægt, udgør med 1599 stk. over halvdelen af de solgte varebiler, og resten fordeler sig med 950 i størrelsen 2800-3490 kg totalvægt, mens 565 stk. er på B-kørekortets maksimale 3500kg.

Diesel er helt dominerende med 93 procent af de solgte varebiler, og leasingandelen udgør cirka 60 procent.

Lastbiler

Med 499 solgte lastbiler i marts er der tale om det højeste tal i rigtig lang tid. Sidste halvdel af 2014 udviklede sig positivt, og tendensen har holdt ved også i første kvartal af 2015. Langt hovedparten (knap 90 procent) var store lastbiler med totalvægt over 16 tons, og væksten var at finde både blandt de 2-akslede (16-24 tons) samt de 3 og 4-akslede (over 24 tons).


Top 20 for personbiler i marts

Plac. Mærke/model Antal Andel

1 VOLKSWAGEN UP! 803 4,1%

2 FORD KA 610 3,1%

3 PEUGEOT 208 540 2,7%

4 PEUGEOT 308 532 2,7%

5 TOYOTA AYGO 523 2,7%

6 VOLKSWAGEN GOLF 504 2,6%

7 HYUNDAI I20 435 2,2%

8 SKODA OCTAVIA 429 2,2%

9 RENAULT NY CLIO 423 2,2%

10 MITSUBISHI SPACE STAR 416 2,1%

11 OPEL CORSA 411 2,1%

12 TOYOTA YARIS 391 2,0%

13 FORD FIESTA 382 1,9%

14 NISSAN MICRA 378 1,9%

15 RENAULT CAPTUR 372 1,9%

16 VOLKSWAGEN PASSAT 360 1,8%

17 VOLKSWAGEN POLO 356 1,8%

18 CITROEN C1 337 1,7%

19 NISSAN QASHQAI 322 1,6%

20 SKODA CITIGO 317 1,6%

Total top 20 8.841 45,0%

Øvrige 10.808 55,0%

Total 19.649 100,0%
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109