23948sdkhjf

Superbiler bryder minutgrænsen

Danish Supertourisme Turbo i weekenden.
FART Publikum kommer ikke til at blinke ret mange gange med øjnene, inden bilerne i Danish Supertourisme Turbo igen suser forbi dem på tribunen. Det kommer nemlig til at gå rigtig stærkt, når den nye topklasse i dansk motorsport har premiere i weekenden den 18.-19. april på Padborg Park.

Det har den seneste test på den sønderjyske motorsportsbane vist. Og Michael Outzen fra JM Racing blev den første, der kom under minutgrænsen.

Hans team ville dog ikke ud med den præcise tid.

- Men jeg kan bekræfte, at Michael Outzen var under minuttet, siger den sydvestjyske teamejer, Jens Ole Mathiesen.

Johan Jokinen kører også stærkt. Hans team bekræftede en tid på 59,7 sekunder for en omgang på Padborg Park.

Flere biler kan have været under minuttet, men de fleste holder stopuret tæt ind til brystet for ikke at afsløre hurtigheden for konkurrenterne.

Under alle omstændigheder ligner Superturen 2015 dog et race, der vil begejstre publikum. En begejstring, der allerede nu sidder i supertourisme-bilernes førersæder, oplyser Kim Rødkjær fra Padborg Park.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141