Racerbiler skal sælge familiebiler
“Win on Sunday – sell on Monday.” Det gamle amerikaner-mundheld om at ræs kan øge bilsalget ser ud til at fungere endnu.
5
Billeder

Audi TT-biler med større hjul, vinger og klistermærker – de kan være med til at øge salget af gade-Audier.
Svaret bliver uden tvivl diskuteret inderligt hos Opel i Rüsselsheim og Seat i Martorell. Og konklusionen er åbenbart den samme hos Opel og Seat – og Audi, BMW og Peugeot i øvrigt – nemlig at dette at være med i motorsport kan øge salget af alle modeller. Der er jo et direkte link mellem for eksempel en Porsche i motorsport og en Porsche på gaden. Men at effekten af en racerbil kan påvirke salg af alle typer biler, beviser især Opel og Seat, fordi en væsentlig del af det samlede salg er gadebiler, hvis natur er langt fra at køre om kap på en racerbane.
En særlig disciplin i racing-marketing er at tilbyde såkaldte Cup-versioner. Altså en i forvejen hurtig variant pumpet op med yderligere fart og sikkerhedsgrej. Eksemplerne i denne artikel er cup-hurtig udgave af Audi TT, BMW 2-serien, Peugeot RCZ og Seat Leon – og med særlig dansk vinkel Opel Astra OPC. For netop Opel Danmark er gået aktivt ind et dansk team med netop en Opel Astra OPC Cup-racerbil.
Erik Morsing, PR-ansvarlig for Opel Danmark, forklarer:
- Motorsport spiller klart en rolle i opbygningen af Opel som varemærke. For en bilfabrik er det naturligt at være engageret i motorsport. Det viser de dynamiske sider af et bilmærke. Og i modsætning til sponsoraktiviteter så er det vores eget produkt, der er i centrum. Vi kan desværre ikke bruge helt så mange ressourcer på motorsport i Danmark, som vi gerne ville. Vi støtter Jacob Madsens forsøg på at komme i en Opel fabriksrallybil, og så hjælper vi Astra OPC Cup-teamet en smule.
Fem cup-racere – design, data og priser
Fem store europærer går efter salg af hverdagsbiler ved at bygge særlige såkaldt cup-versioner af deres biler. Ideen har også ramt Danmark.
Bil: Motor – design - effekt – moment – pris
Audi: 2,0 R4 – forhjulstræk - 310 hk* - 400 Nm - **
BMW: 3,0 R6 – baghjulstræk - 330 hk – 450 Nm – i.o.
Opel: 2,0 R4 – forhjulstræk - 356 hk – 400 Nm – 450.000 kr.
Peugeot: 1,6 R4 – forhjulstræk - 260 hk – 290 Nm – i.o.
Seat: 2,0 R4 – forhjulstræk - 330 hk – 522.000 kr.
*) Plus powerboost 30 hk **) Bilen kan ikke købes, men en komplet sæson kan leases for 750.000 kr.
Vi sammenligner fem biler, nemlig Audi TT Cup, BMW M235i Racing, Opel Astra OPC Cup, Peugeot RCZ Racing Cup og Seat Leon Cup Racer.

Et eksempel: Opel Astra OPC Cup – teknikken
Type: 4-5-personers hatchback, frontmotor, forhjulstræk.
Motor: 4-cyl. R-benzin, 2,0 liter, 356 hk ved 5.600 o/min., 400 Nm ved 2.500-4.500 o/min.
Forbrug i flg. EU-norm: i.o. CO2-udslip: i.o.
Præstationer:
0-100 km/t: 5,8 sek.* Topfart: 245 km/t*
Pris: 450.000 kr.
*) Nürburgring-gearing.