23948sdkhjf

VW Up er kongen af brugte mikrobiler

Den populære nybilsællert er også efterspurgt som brugt – Up er mikrobilen med den korteste omsætningstid.
STATISTIK Mikrobilerne har igennem de seneste år indtaget de danske landeveje med eksplosionsfart. Volkswagens mindste, VW Up, har ofte toppet salgslisterne, og denne succes har bilmodellen taget med over på brugtbilsmarkedet.

VW Up sælger både mest og hurtigst, viser en undersøgelse foretaget af portalen Biltorvet, som har kigget på, hvor længe nyere brugte biler er til salg, før de bliver solgt. Og her kører VW Up fra konkurrenterne. Det tager gennemsnitligt kun 34 dage at sælge en brugt VW Up, og det tempo kan andre populære mikrobiler ikke følge med i.

Toyota Aygo halter efter

Eksempelvis har Toyota Aygo i løbet af de tre år, hvor VW UP har toppet salgslisten, været danskernes foretrukne mikrobil nummer to på nybilsiden, men den har ikke formået i samme grad at overføre populariteten til brugtbilsmarkedet. Således ligger en brugt Toyota Aygo i gennemsnit til salg i 55 dage, før den bliver solgt, hvilket placerer den midt i feltet af mikrobiler på brugtbilsmarkedet.

Fransk Duo i top

I stedet er det en fransk duo af mikrobiler, som sælges næsthurtigst på brugtbilsmarkedet. Renault Twingo ligger således kun til salg i gennemsnitlig 36 dage, før den har skiftet ejer, mens Peugeot 107 ligger tre dage ekstra.

Der er dog ingen af de to franske mikrobiler, som mængdemæssigt kommer i nærheden af VW UP, som der også mængdemæssigt er solgt henholdsvis syv og fire gange så mange af. Så der er ingen tvivl om, at VW UP har indtaget tronen på brugtbilsmarkedet, hvor den er kongen af mikrobiler.

Fakta om undersøgelsen
Biltorvet har udelukkende kigget nærmere på nyere brugte biler, det vil sige biler med første indregistrering i 2012-14. Når der i denne sammenhæng nævnes mikrobiler, så inkluderer det biler i A-segmentet.


Mikro’ernes brugtbil Top 10
De hurtigst solgte på brugtbilsmarkedet i mikrobil-segmentet er.
1 VW Up Antal dage: 34
2 Renault Twingo Antal dage: 36
3 Peugeot 107 Antal dage: 39
4 Ford Ka Antal dage: 43
5 Citroën C1 Antal dage: 44
6 Hyundai I10 Antal dage: 45
7 Skoda Citigo Antal dage: 54
8 Toyota Aygo Antal dage: 55
9 Seat Mii Antal dage: 63
10 Fiat Panda Antal dage: 78

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.217