Ny runde Sportscar Event
Efter succes på Sjællandsringen i den forgangne weekend kan man nu køre velgørende race på Jyllandsringen på lørdag 6. juni.
Første arrangement i år blev kørt i søndags den 31. maj: På FDM Sjællandsringen blev kørt ”i hvert fald 750.000 kroner ind”, som eventens revisor så forsigtigt formulerer sig – et beløb, der bliver doneret til Børnecancerfonden.
Lørdag den 6. juni gennemføres anden afdeling af Sportscar Event på FDM Jyllandsringen i Resenbro nær Silkeborg.
Man kan få en codriver-tur i en sportsvogn, for eksempel en Bugatti, Ferrari, Porsche eller Lamborghini.
Adgang: 50 kroner, børn gratis, ture i bilerne fra 300 og til 1500 kroner.
Cirka 50 sportsvogne er klar til at give en tur. Overskuddet doneres til Børnecancerfonden.
Mere på www.sportscarevent.dk