23948sdkhjf

Bilsalget fortsætter mod rekord

Men valgkampen kan ødelægge det, advarer AutoBranchen Danmark.
BILSALG 17.001 personbiler kom for første gang ud på de danske veje i maj, hvilket er knap én procent højere sammenlignet med maj 2014. I alt 83.052 personbiler er der solgt i de første fem måneder, hvilket er omkring to procent højere end samme periode sidste år. Men valgskampens mange valgløfter om ændringer af bilafgifterne kan ifølge AutoBranchen Danmark skabe usikkerheder og dermed sænke farten i bilsalget.

- Bilsalget bevæger sig noget overraskende mod endnu et rekordår. Det billede kan dog hurtigt ændre sig, fordi politikernes nøl med at omlægge registreringsafgiften kan gøre bilkøberne usikre. Vi har flere gange fået bevist, at bebudede afgiftsomlægninger påvirker forbrugernes købelyst. Derfor opfordrer vi politikerne til at skride til handling og skabe klarhed i stedet for at tage endnu en ufrugtbar snakkerunde, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup, og fortsætter:

- Branchen har længe efterlyst en omlægning af de danske bilafgifter. Vi foreslår, at man omlægger registreringsafgiften til en teknisk afgift for på den måde at få mere miljøvenlige biler på vejene. På sigt skal man beskatte brugen af bilen i stedet for købet af bilen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11