23948sdkhjf

Hæder til unge autofolk

”Medal of excellence” til autolakerer og karrosseritekniker i Brasilien.
WORLDSKILLS Den 21-årige murer og EUX-elev Jens Peter Vestergaard fra Skive vandt sølv ved håndværker-VM i Brasilien. Medaljen blev sikret ved afslutningen af WorldSkills i Sao Paulo sent søndag aften den 16. august.

To bronzemedaljer gik også Danmarks vej. Tømrer Thorbjørn Paw Stryger, 20 år og fra Sakskøbing, og bager Stephanie Carbel Svendgaard, 22 år og fra Brædstrup, tog medaljerne for en 3. plads.

Otte fra det danske landshold opnåede over 500 af 600 mulige point, og det udløser ”Medal of excellence”. De otte er fra fagene autolakerer, karrosseritekniker, tjener, kok, møbelsnedker, bygningssnedker, maler og flisemurer.

Ved WorldSkills 2015 deltog i alt tre med tilknytning til autobranchen ud af det 18 personer store danske landshold, nemlig Søren Holm Frandsen, karosseritekniker hos Bjarne Nielsen A/S i Esbjerg, automekaniker Jesper Stie Sørensen, A. Rosenbæk A/S i Give, og autolakerer Mike Sørensen, JB-Autolakering i Skjern.

SkillsDenmarks landshold på i alt 18 løste siden tirsdag den 11. august opgaver på tid i konkurrence med 1200 andre unge håndværkere fra over 59 nationer. 50 forskellige håndværk var repræsenteret. Deltagerne må ikke være fyldt 23 år inden årets udgang.

WorldSkills blev afholdt i den store arena, Ibirapuera Gymnasium, med plads til flere end 10.000 tilskuere, hvor alle billetterne var revet væk.

Konkurrencerne afholdtes i det 400.000 kvadratmeter store Anhembi Park i São Paulo, der er et af Latinamerikas største konferencecentre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11