23948sdkhjf

Terminalen får ny direktør

Peter Milbregt med over 30 års erfaring i autobranchen afløser Thomas Henriksen.
DIREKTIONSGANGEN 1. december tiltræder 53-årige Peter Milbregt stillingen som ny direktør for Terminalen, som er en af landets største multibrand bilforhandlerkæder med i alt otte forretninger. Han afløser Thomas Henriksen, som har takket ja til nye udfordringer hos, og medejerskab af, Skifter Lastbil.

Med mere end 30 års erfaring er Peter Milbregt en af autobranchens tunge drenge. Han kommer fra Mercedes-Benz CPH, hvor han har været ansat som salgsdirektør siden 2013. Tidligere i sin karriere har Peter Milbregt arbejdet som direktør i Semler Audi Detail og SMC-Biler Amager.

- Det har været vigtigt for os at finde en ny frontfigur til Terminalen, som ikke kun har et indgående kendskab til autobranchen, men som også har værktøjskassen til at kunne bringe Terminalen videre på den rejse – som Thomas Henriksen har været med til at starte – mod at gøre virksomheden til landets førende på sit felt. Peter Milbregt har den helt rette profil til jobbet, og vi glæder os til at byde ham velkommen i koncernen, udtaler Niels V. Bertelsen, koncerndirektør hos Nic. Christiansen Gruppen, som ejer Terminalen.

Peter Milbregt kommer til at fokusere på realisering af strategien for Terminalen, som blandt andet omhandler opkøb af nye forretninger samt en målsætning om øget kundefokus og kundetilfredshed.

Thomas Henriksen indtræder pr. 1. september 2015 som medlem af Terminalens bestyrelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11