23948sdkhjf

Hver tredje bilist bliver lovbryder

Fra den 15. november er det lovpligtigt at fastmontere nummerpladerne med skruer, men kun hver tredje bil lever op til de nye regler, viser undersøgelse. Det er omkring 1,3 millioner biler.
SKRUER For at komme tyveri af nummerplader til livs bliver det fra 15. november 2015 lovpligtigt for de omkring to millioner danske personbiler at have nummerpladerne spændt fast med skruer.

Hidtil har nummerplader kunne nøjes med at være monteret i klikrammer, men det ændrer sig fra efteråret 2015. Loven blev vedtaget i 2013 – med en 24 måneders indfasningsperiode for at give bilisterne god tid til at foretage det lille indgreb og fastspænde pladerne.

En undersøgelse foretaget af dæk- og autoservicekæden Euromaster viser dog, at der er langt igen, før lovgivernes mål er nået.

- Vi har kontrolleret 1183 biler, som vi i løbet af ti dage havde igennem vores værksteder over hele landet. Undersøgelsen viser, at kun 392 af dem havde spændt nummerpladerne korrekt på i henhold til de nye regler. Det er under en tredjedel, hvilet svarer til omkring 1.3 millioner biler, siger Ove Eichler, administrerende direktør i Euromaster.

Han oplyser, at Euromaster tilbyder sine kunder at få fastspændt deres plader hos dem.

Ud over en bøde på kr. 1000 for at bryde loven koster det 1430 kroner for nye nummerplader, hvis uheldet er ude, og pladerne bliver stjålet.

Loven omfatter alle person- og varebiler. Både skruer og plastikhætter i de rigtige farver kan hentes ved Skats nummerpladeekspeditioner.

Tredobling af tyverier

De nye regler er et forsøg på at dæmme op for den stigning i nummerpladetyverier, som har ramt Danmark i de seneste år. Siden 2006 er antallet mere end tredoblet til omkring 21.000 på årsplan.

– Tyve stjæler nummerplader for at kunne skjule deres identitet ved kriminelle handlinger. Mens antallet af biltyverier er faldet, ser vi nu mange flere tyverier af nummerplader. Vi regner med, at denne lov vil få antallet af sager bragt ned, da det simpelthen er blevet mere besværligt at vriste pladerne af bilerne. Det gælder dog stadig, at hvis en tyv virkelig vil stjæle en nummerplade, skal det jo nok lykkes, siger Mikael Larsen, politikommissær ved færdselspolitiet i Østjyllands Politi.

Euromaster Danmark A/S er – med 43 værksteder fordelt over hele landet – blandt landets førende udbydere af dæk- og autoservice. Centrene servicerer både private bilister, leasingselskaber, bus- og transportbranchen samt landbrug og byggeri. bauer
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094