23948sdkhjf

De rullende benzintanke

Ny bog om de små benzinbiler, der engang servicerede bilister i danske havne.
UDGIVELSE Denne nye bog af Bo Torstensen fortæller historien om de små benzinsalgs-køretøjer, der kørte på havnene først i Korsør og Nyborg, senere i Halsskov og Knudshoved i forbindelse med Storebæltsoverfarten fra omkring 1950 til begyndelsen af 90’erne.

Denne overfart har altid haft en stor plads i danskernes bevidsthed. Bæltet samlede og skilte landet ad, og det var altid en begivenhed at krydse det. Overfartens historie er fyldigt dækket mange steder, men en lille del - nemlig de servicevogne, der kørte mellem rækkerne af ventende biler og tilbød benzin, olie, vand og meget andet - er aldrig tidligere beskrevet.

Bogen fortæller om baggrunden for oprettelsen af Halsskov-Knudshoved overfarten - herunder også de to benzinsalgssteder - og beskriver blandt andet de forskellige typer køretøjer, der blev anvendt, og hvordan arbejdsgangen var.

Det er i høj grad også historien om folkene bag, og om de mange - fortrinsvis unge mennesker - der arbejdede med betjeningen af kunderne, på de meget populære arbejdspladser. Således er det også et lille stykke dansk industri- og virksomhedshistorie, der samtidig danner en række fine tidsbilleder af livet i Danmark gennem perioden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.178