23948sdkhjf

Vejgreb i fokus på ny og hidsig Focus RS

Ny Ford Focus RS får avanceret ventilsystem, så føreren selv bestemmer, hvor aggressiv, bilen skal køre.
INTELLIGENT Ford Motor Company har valgt Monroe’s ”Dual Mode System” til sin nye Ford Focus RS. Systemet gør det muligt for føreren af bilen at vælge, om undervognen skal indrette sig på sport eller normal kørsel. Dual Mode er med i gruppen Monroe Intelligent Suspension (MIS). Systemet bruger et intelligent ventilsystem inde i støddæmperen, der kan åbne og lukke, så der opnås en hårdere dæmpning, når man ønsker det. Føreren kan selv på instrumentbordet skifte mellem standard og sport afhængigt af ønske og køresituation. I sportsindstillingen giver det en god sikkerhedsfølelse, når man vil køre lidt friskt.

- Vi er meget glade for, at Ford har valgt os som samarbejdspartner på deres nye RS-model, som dermed for første gang kan leveres med valgbare køreindstillinger, siger Sandro Paparelli, der er chef for Monroe Europes udvikling og salg til bilfabrikkerne.

Trendsetter
- Vi er specielt glade for at være med i udviklingen af for eksempel denne RS models undervogn, da den type biler ofte sætter trenden for efterfølgende mere almindelige modeller, siger Sandra Paparelli.

- Dual Mode systemet giver en utrolig køreoplevelse, selv om prisen på dette system er noget lavere end på en rigtig og aktiv undervogn. Dette gør, at Dual Mode systemet bliver tilgængelig for alle mellemstørrelses biler. Fords passion for innovation og ønske om sportslige biler vil hjælpe med at udvide markedet for dynamiske støddæmpersystemer. Monroe Dual Mode støddæmpersystemer monteres både for og bag på Ford Focus RS i produktionen, der starter her i slutningen af 2015. Bilen produceres i Europa, men sælges over hele verden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109