23948sdkhjf

Anklager indleder skattesag mod VW efter softwaresnyd

Europas største bilfabrikant har erkendt snyd med udledning. Nu starter en skattesag mod fem ansatte i VW.
SKANDALE Den tyske anklagemyndighed vil undersøge Volkswagens skatteforhold i forbindelse med sagen, hvor den tyske bilgigant er taget i softwaresnyd, skriver tyske medier.

Det er Süddeutsche Zeitung samt tv-kanalerne NDR og WDR, der bringer oplysninger om den kommende skatteundersøgelse.

Fem personer i Volkswagen er omfattet af den nye del af efterforskningen, som drejer sig om flere millioner euro i form af unddraget skat.

Det skulle være sket i forbindelse med snyd med udledningen af CO2 i 11 millioner af selskabets biler verden over.

Skandalen blev opdaget af amerikanske myndigheder i slutningen af september, og Volkswagen erkendte sin brøde 3. november.

Otte millioner af bilerne er solgt i EU.

50 modeller testes

Medierne citerer en talsmand for anklagemyndigheden i Braunschweig, som ligger tæt på bilfabrikantens hovedsæde i Wolfsburg.

Bilers mængde af CO2-udledning bestemmer, hvor meget skat bilejerne skal betale årligt.

Det er skjult software installeret i visse dieselbiler, som "kan registrere, hvorvidt et køretøj bliver brugt under test i et laboratorium eller på landevejen", hvor det udleder mere forurening.

Siden sagen blev opdaget, har den udviklet sig.

Det tyske Kraftfahrt-Bundesamt (KBA), som regulerer markedet for motorkøretøjer, har testet flere forskellige bilmærker for at se, om de snyder på vægten med mængden af udledning.

Det drejer sig blandt andet om BMW, Mercedes, Alfa Romeo, Fiat, Ford, Volvo, Opel, Hyundai, Mazda, Peugeot, Renault og Toyota.

Samlet testes 50 modeller fra 23 tyske og udenlandske bilmærker i kølvandet på skandalen, hvor visse biler forurener 40 gange mere, end de er godkendt til.

Desuden er det kommet frem, at Volkswagen vil tilbyde amerikanske ejere af dieselbiler, som er berørt af snydesoftware, gavekort til en værdi af 1000 dollar.

Kilde: Ritzau/Reuters

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Læs mere om: VW
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094