23948sdkhjf

Erfaren kommunikatør til Dansk BilbrancheRåd

Bilinteresseret journalist bliver ny kommunikationschef hos Dansk BilbrancheRåd.
VÆRKSTEDER Dansk BilbrancheRåd har fra årsskiftet ansat Klaus Krabbe som ny kommunikationschef.

Klaus Krabbe er uddannet journalist med en livslang interesse for biler og motorcykler. Udover at køre på sine motorcykler er han også mand for selv at holde dem i orden mekanisk. Han har senest arbejdet for Ekstra Bladet Biler med at filme og skrive, men har også stor erfaring som erhvervsjournalist fra blandt andet fagavisen Computerworld.

I mange år har han sideløbende med sit daglige arbejde skrevet motorcykelanmeldelser til BT og bilstof til Berlingske Nyhedsmagasin. Derudover har han som redaktionssekretær arbejdet med produktion af bøger hos Bonnier Publications.

Klaus Krabbe er 56 år, gift og har tre børn. Fritidsinteresserne omfatter skønlitteratur, kajaksejlads og offroadkørsel på såvel mountainbike som motorcykel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093