23948sdkhjf

Volvo på BMW-jagt

De kinesiske svenskere lancerer snart luksusbilen S90, der skal forsøge at banke både BMW, Audi og Mercedes med 4-cylindre motorer, stor fart og meget luksus-udstyr.
LUKSUSBILER Efter den succesfulde lancering af den store SUV XC90 er de kinesiske svenskere hos Volvo nu klar med næste bil, S90, som den kommer til at hedde.

Bedømt ud fra de første billeder byder luksusbilen på samme strømlinede og svungne designprincipper som den store SUV. Så syd for de danske landegrænser kan Audi-, BMW- og Mercedes-kørere godt begynde at kigge mod vores naboer i nord, for svenskerne blæser til angreb i firmabilsklassens premium-segment.

Ligesom det er tilfældet i XC90 bliver den nye Volvo S90 proppet med ny teknologi. Blandt andet et avanceret halvautomatisk system, Pilot Assist, som er et delmål i Volvos stræben efter fuldautomatiseret kørsel i 2020. Op til 130 kilometer i timen kan systemet hjælpe føreren af bilen med at holde den valgte vognbanen ved hjælp af små korrektioner på rattet.

Tre typer motorer

På motorsiden kommer der en S90 T6 AWD, der er udstyret med en 4-cylindret turbomotor, som yder 320 hestekræfter og er koblet til en 8-trins automat-gearkasse. Ønsker man flere kræfter, kan man også vælge hybrid-modellen T8 AWD, som udover fire cylindre og turbo også har en elmotor, der bringer den samlede ydelse op på 407 hestekræfter. Ja, 407! T6 AWD smutter fra 0-100 kilometer i timen på 5,8 sekunder, mens Volvo endnu ikke har frigivet nogen oplysninger på hybrid-udgaven.

Foruden T6 og T8 kommer der også to diesel-udgaver med 4-cylindrede turbomotorer, nemlig D4 og D5. D4 kan accelerere fra 0-100 kilometer i timen på 8,2 sekunder og får en topfart på 230 kilometer i timen, mens D5 klarer samme disciplin på 7,3 sekunder og har samme topfart, 230 kilometer i timen.

Volvo lover endvidere ved lanceringen, at den nye S90 repræsenterer et stort skridt fremad, hvad angår dynamik, ydelse og køreegenskaber. Når vi tænker på, hvor godt XC90 kører, tør vi godt tro svenskerne.

Endnu er det intet fra importøren Volvo Danmark om priserne.

S90 under frontklappen
Benzin eller diesel - altid 4-cylindrede motorer
4-cyl. turbo benzin – 320 hk
4-cyl. turbo benzin – 407 hk
4-cyl. turbo diesel – 230 km/t
4-cyl. turbo diesel – 230 km/t









Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218