23948sdkhjf

Vinterdæk i kraftig fremmarch

Antallet af personbiler og vinterdæk øget. 100.000 flere biler på vinterdæk.
TÆLLING I uge 3 var folkene fra de danske dækimportører ude i det kolde vintervejr og kigge på dækmonteringen på den danske bilflåde. Iagttagelsen var heldigvis, at det vinterlige vejr har fået langt de fleste personbilsejere til at skifte til rette dæk efter årstiden på deres personbiler, oplyser Dækimportørforeningen.

Personbilsvognparken er forøget, og det samme er antallet af biler på vinterdæk.

Optællingen af i alt 4968 biler på 31 forskellige steder i landet viste, at hele 88 procent af de optalte biler var på vinterdæk.

Det giver en tilbageværende andel på cirka 297.000 biler på de forkerte dæk til årstiden. Dette tal viser således, at der er næsten 50.000 færre biler på sommerdæk i forhold til opgørelsen på samme tid sidste år.

- Glædeligt er det også, at kunne konkludere at vognparken samtidigt er forøget med godt 62.000 personbiler i forhold til samme tid sidste år, og at en meget stor andel af disse bilejere har valgt vinterdæk til den nye bil, udtaler Dækimportørforeningens formand, Kenneth Saust, som også er direktør for Yokohama Danmark as.

Lovgivning er stadig målet
- Nu kunne man så vælge at indtage den holdning, at en lovgivning ikke er nødvendig, når så mange frivilligt vælger vinterdækkene. Men nej, snarere tværtimod. Når netop så mange vælger at lade fornuften råde, skal det ikke lægges dem til last, at så mange stædigt nægter at se kendsgerningerne i øjnene og dermed er til gene for trafikken og sikkerheden, tilføjer dæk-formanden.

Vinterdæk i vinterføre giver bedst mobilitet, kortere bremselængde og stabilitet og er absolut heller ikke nogen ulempe, når det blot er koldt og fugtigt føre. Desuden er det stadig en alt for stor andel erhvervskøretøjer, som heller ikke er sikret tilstrækkeligt, når føret er dårligt, påpeger dækimportørerne.

Så målet er stadig klart: Krav om vinterdæk når føret kræver det, eller lad bilen stå. Og mindst lige så vigtigt: Krav om forøget mønsterdybde på vinterdæk i vinterperioden på henholdsvis 3,0 og 5,0 mm. I dag gælder blot 1,6 mm på person- og varebiler og 1,0 mm på de tunge køretøjer over 3500 kg.

Fakta om dæktælling og biler

Personbilsvognpark pr. januar 2015: 2.329.578 enheder

Personbilsvognpark pr. januar 2016: 2.391.561 enheder

Optalte steder: 31

Optalt antal biler i uge 3: 4968

Personbiler på vinterdæk: 4352

Personbiler på sommerdæk: 616

Andel af vinterdæk i øst: 1913 – 86 %

Andel af sommerdæk i øst: 300 – 14 %

Andel af vinterdæk i vest: 2.39 – 89 %

Andel af sommerdæk i vest: 316 – 11 %

Landsgennemsnit: 88 % på vinterdæk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094