23948sdkhjf

LEDER: Ny kamp om bildata

Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad.
MOTOR-MAGASINET MENER: Danskerne er blevet så fortrolige med at handle på nettet, at de nu også er klar til at købe en bil online. Sådan næsten da. For der er tale om leasing på en supernem og let facon med Nic. Christiansens nye tiltag, SimpleGo. Her er vi faktisk i den fremtid, som vi flere gange har skrevet om ville komme – for kort tid siden. Som vi beretter i denne uges fagblad, kan man på den nye portal shoppe bil 24 timer i døgnet, idet SimpleGo er sat sådan op, at man vælger en bil, logger ind med NemID, angiver leveringssted og -dato og betaler. Leasingkontrakten kan ligeledes afslutningsvis underskrives med NemID. Nemt – bekvemt – convenience. Det skal blive spændende at følge det nye tiltag. Og ikke mindst hvor hurtigt det bliver kina-kopieret i ren copypaste af resten af branchen. Det må være nødvendigt al den stund, at hver tredje bil efterhånden bliver leaset herhjemme.

Også på en anden front er der kamp om bildata. Vi har ofte skrevet om bilfabrikkernes og de autoriserede værksteders mulighed for at styre bilen til service via online-tjenester i bilen – næsten uden førerens indblanding. Nu melder udbudsportalen Autobutler sig med et ønske om at benytte bilernes OBD-data om service, køremønster med mere, angiveligt til gavn for bilejerne i deres valg af værksted. Det bliver skarpt modgået af de autoriserede bilforhandleres brancheforening, AutoBranchen Danmark, der vil gå til myndighederne med problematikken.

Nuvel, datalovgivning skal holdes – ingen tvivl om det. Og vi ved jo, at EU er på vej med strammere persondata-regler, som selvfølgelig skal respekteres. Men det må forekomme ok at ville udvikle en forretning med nye tiltag, så længe det ikke strider mod regler og love. Og så længe forbrugerne ikke bliver holdt som gidsler i en branche-kamp. Vi ser frem til at følge også udviklingen i denne sag, som vi naturligvis vender tilbage om, når der er nyt.

God læsning!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126