Værksteder trynes
Værkstederne presses af forsikringsselskaberne, der har mere blik for billige reparationer end bilens sikkerhed, lyder det i dette debatindlæg fra Thomas Krebs fra SKAD.
Når man kigger på lande omkring os, så har værkstederne mange muligheder for at hurtigt og effektivt at opgøre en skade, og alle data er til rådighed. Godt nok skal værkstedet betale for en beregning, men så har man også gode muligheder for at tjene pengene hurtigt hjem igen, fordi opgørelsen er effektiv, hurtig og korrekt. Det sparer en masse tid og bøvl.
I Danmark kæmper man blandt andet med 1000-numre, som skulle være et godt værktøj for værkstederne at oprette arbejdsgange og reservedelsbrug på, som ikke findes i forsi – sjovt nok er der ofte taget hensyn til det i andre opgørelsesprogrammer. Dog kan det være svært at overbevise en taksator om at netop denne arbejdsgang eller reservedel er nødvendig. Der findes lister over 1000-numre, og siden man for eksempel har fjernet kode 28 – smådele - så er man tvungen til at opgøre en hver klips manuelt med et 1000-nummer. Ganske oldnordisk og dybt besværligt.
Og så har de 1000-numre det med at forsvinde lige pludseligt. Det kan dog lykkes med at genskabe dem, såfremt der findes en back-up hos Forsikring & Pension, dog kræver det tid og forhaler en opgørelse, som værkstedet ikke bliver kompenseret for.
De gode gamle bøger
I SKAD’s arkiv ligger der nogle gode, gamle eksempler på, hvordan branchen og forsikringsselskaber for omkring 30 års siden kunne finde ud af at tale sammen og finde løsninger sammen. Godt håndværk og korrekt opretning var sagen. Godt nok ville omkostningerne med at fremstille bøger slet ikke harmonere med, hvad IT kan levere i dag, hvor Internetopkoblinger til fuldautomatiserede programmer gør det nemt via eksempelvis 3D at kunne se alle detaljer, som skal bruges til at opgøre en skade korrekt – i udlandet. Også værksteds kommunikationsværktøjer, der giver værksteder mulighed for at trække på hinandens viden, findes i andre programmer – i udlandet. Her kan de gamle bøger slet ikke hamle op med teknologien i dag.
Men det er i sin enkelthed heller ikke bøgerne, der kan give en et suk i maven – nej, det var det gode samarbejde og fokus på at opgøre skader korrekt, så de kunne repareres korrekt til gavn for kunden. Den gode tone mellem værksted og taksator, hvor en kop kaffe og en fornuftig snak kunne løse udfordringer. Her var intet med ”gynger og karruseller” eller et IT-program, der har størst fokus på at indkøbe billigt.
Trynes dagligt
Smarte regnearksdrenge i jakkesæt og creme i håret presser værkstederne til at aflevere deres levebrød med information om, at de jo bare kan stoppe med at reparere skader. Rangstigen om hvem der er billigst er afgørende for hvem ”damerne” i telefonen henviser til. Ikke noget om kvalitet eller sikkerhed har fokus i sådanne samtaler.
Det er en sørgelig verden vi er havnet i hvor det med at ”tryne” er blevet dagligdag. Det må ikke være sjovt at være taksator i vores dage, hvor presset om at skære i rapporter og spare på ting og sager har mere fokus, end at bilen er i orden bagefter, og er i hvert fald ikke noget selskaberne har ønske om at betale for.
I TV-reklamer tilbyder flere selskaber sig med at stille gratis lånebiler til rådighed, men fakta er, at udgifterne bliver pålagt værkstederne – og det er der ingen, der tale om.
Hvor ville det være skønt hvis man kunne genfinde den gode takt og tone fra ”dengang”, hvor verdenen var en lidt anden. Det kan jo ikke skade, at forhandlinger og samtaler ikke udarter sig i at tale ned til folk eller tryne og true sig til at købe billigt ind. Værkstederne vil jo i bund og grund kun give en god service til kunden og levere en bil tilbage som er sikkert at køre i.
Thomas Krebs
Direktør, SKAD, autoskadebranchen i Danmark for lak og karrosseri.
