23948sdkhjf

Skal Du se Le Mans i Danmark?

Igen i år er der rig mulighed for at se Le Mans med andre entusiaster, selv om du ikke tager hele vejen til Frankrig
TIPS Måske er tiden eller pengepungen ikke til en tur til Le Mans, selv om lysten er der. Og derfor er det godt, at der findes entusiastiske arrangører, som sørger for, at der er mulighed for at få en bid af stemningen under Le Mans.

Blandt de arrangementer, man kan deltage i herhjemme, er der både gamle kendinge og nogle nye, som naturligvis håber på stor opbakning. Det er meget forskellige arrangementer, som går fra at være et hyggearrangement i en idrætsforening med 25-30 mennesker til at være en hel skole, som fyrer den af med dækafbrænding og 2000 mennesker. Der er også alt det midt imellem samt dem, vi muligvis ikke har med. Du kan få et overblik lige her.


Her foregår arrangementerne:

Skjern Tekniske Skole
Skjern Tekniske Skole slår atter dørene op for alle og enhver, der elsker at se 24 timers billøbet Le Mans. Fra løbets start kl. 15.00 lørdag og under løbets 24 timer var der sidste år knap 2000 besøgende. Samme antal forventes i år, og de kan ganske gratis følge løbet på storskærm, besøge pladsen og få lov til at konkurrere mod hinanden i racersimulatorer, teste skolens brænderplads, hvor unge med benzin i blodet og lyst til at slide deres dæk op i løbet af sekunder kan få deres lyst styret. Der er også masser af anden underholdning, rullefelt til måling af antallet af hk i bilerne og meget andet. Som noget nyt er der også en række fagsessioner med undervisning i motorsportsmekanik.
Hvor: Skjern Tekniske Skole
Deltagere: ca. 2000
Entre: Gratis
Tilmelding: Ikke nødvendig

Race event ved Power Racing
24 timers Le Mans-eventen i Herlev er ny på listen. I løbsweekenden holder Power Racing Gokart Akademi nemlig et 24 timers El Mans-løb sideløbende med, at det rigtige Le Mans samtidig bliver vist direkte.
Kørslen foregår i el-kart, hvor der er plads til at blive kørt med 10 hold med minimum fire kørere pr. Hold. Der er dog intet maksimum antal deltagere pr. hold, og det er en vigtig detalje, for et hold koster 8000 kroner (inklusiv forplejning til max. 6 personer – er man flere, kan der købes en madbillet til 360 kroner for alle 24 timer).
Løbet kræver en DASU licens. Har man ikke en, kan man tegne en prøvelicens hos Power Racing ganske gratis (gælder kun for denne event).
Skulle man have lyst til at køre uden team, er det muligt at komme ud som enkeltperson og komme på et hold med andre ”enlige”. Alle andre kan komme og se Le Mans live i alle 24 timer for 100 kroner i entre. Undervejs vil der også være konkurrencer og underholdning.

Hvor: Power Racing, Herlev
Deltagere: ca. 200
Entre: 100 kr. gæst /El Mans maks. 2000 kører.
Tilmelding: Ikke nødvendig/anbefales til El Mans

Bilmesse med Le Mans-fokus
Som direktøren for Messecenter Vesthimmerland siger, er der en ganske naturlig årsag til, at størstedelen af Vesthimmerlands beboere har en vis interesse i motorsport. Det er nemlig her, Tom Kristensen stammer fra, så på opfordring slår messecenteret nu op for en stor omgang Drengerøvsweekend i Aars under navnet DieselBenzin 2016.
Ud over Le Mans live vil der være mulighed for at få ture i forskellige typer specialbiler. Blandt andet kan man købe sig til en driftingtur for 300 kroner på en af de baner, som vil være uden for centeret. Indenfor er der lagt op til 9000 kvadratmeter med lidt af hvert fra motorverdenen, blandt andet dragrace, rallycross biler m.m. og udstilling med tilbehør. Det er også muligt at tilmelde sig som kører, hvis man har en specielt bil, man gerne vil vise frem. Mad og drikke kan købes under hele arrangementet.

Hvor: Messecenter Vesthimmerland Aars
Deltagere: fra 2000-10.000
Entre: Ikke fastsat
Tilmelding: Nej.

Ugerløse IF
DF-Faktatekst løs: Her er der tale om et lokalt forankret arrangement, hvor hyggen er i højsædet, skabt af ildsjæle fra Ugerløse IF. For 300 kroner er der mad samt kaffe og popcorn ad libitum. Arrangørerne har også sørget for, at der er en semiprofessionel racersimulator på stedet, som er sat op som Jan Magnussens Le Mans-Corvette, og deltagerne kan køre banen på tid. Der er naturligvis også en storskærm og konkurrencer undervejs i de 24 timer.

Hvor: Ugerløse IF
Deltagere: ca. 30
Entre: 300 kr.
Tilmelding: Nødvendig på mail@jimmylarsen.dk









Artiklen er en del af temaet Formel 1 / Le Mans 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234