23948sdkhjf

Én lader – flere muligheder

CTEK MXS 10EC-lader kan det meste af det, man kan forvente af en professionel lader, men den mangler det sidste for at score højere.
LADNING Lad det være sagt med det samme. CTEK’s MX10EC-lader er den professionelle udgave af toppen af poppen af forbrugerladere, som er model CTEK MXS10. Ydelsesmæssigt kan de to det samme, men her holder ligheden op. MX10EC har til huse i en mere robust kasse, der yderligere beskyttes af en gummikant, som omkranser hele laderen. Ladeklemmerne er ekstra kraftige og det samme gælder også for fjedrene, som dermed kan sikre den bedste forbindelse. Ladekablerne er af silikonetypen, og så er de fire meter lange.

Teknikken bag
CTEK MXS 10EC er en fuldautomatisk, 8-trins oplader til alle batterityper med mulighed for understøttelsesladning (supply), når det handler om at holde korrekt spænding på batteriet i forbindelse med service, diagnosticering og batteriskift. I denne indstilling vil den konstant lade med en spænding på 13,6 volt. Opladningsspændingen vil i det normale ladeprogram til batterier mellem 20 og 300 Ah være 14,4 volt. I stilling AGM øges ladespændingen til 14,7 volt, og i stilling Recond, som er programmet, der bruges til genopretning af de lidt ældre batterier som måske er lidt sulfaterede eller har været udsat for dyb afladning. Her lades der med en spænding på hele 15,8 volt. Denne høje spænding vil give en forøget gasudvikling som igen medfører, at batterisyren blandes på ny, og det vil give batteriet fornyet energi.

Fra bunden
Laderen kan håndtere batterier med en spænding helt ned til 2,0 volt, men er spændingen lavere end det, vil laderen ikke påbegynde en ladecyklus. Dens maksimale ladestrøm ligger på 10 ampere, og forestiller man sig, at et 50 amperetimers batteri skal lades fuldt op fra helt afladet, vil en fuld ladecyklus vare fem timer. Et 100 amperetimers batteri vil være fuldt opladet på 10 timer og et tomt batteri på 200 Ah vil være helt klar efter 20 timer.

Logisk brugerflade
Filosofien hos svenske CTEK må være, at tingene skal være så enkle, som overhovedet muligt. Der er da også kun én knap på laderen. Den hedder Mode og med den, kan samtlige indstillinger styres ved et eller flere tryk på knappen. Lyser lampen med udråbstegnet, kan det betyde, at laderens klemmer enten ikke har ordentlig forbindelse til batteriet eller så er batteriet så medtaget, at det skal udskiftes.

Den mindste i flokken
CTEK MXS 10EC kan alt det man kan forvente af en professionel lader. Dens brugerfalde er både logisk og overskuelig, og ikke mindst er man som bruger aldrig i tvivl om hvilken af indstillingerne, der skal bruges, og hvad laderen foretager sig. Handler det om at bibeholde korrekt spænding under diagnose eller opdatering, trykker man bare på Modeknappen indtil lyset i kontrollamperne lander på Supply - simplere kan det vist ikke gøres.

At det er den mindste af de professionelle ladere skinner igennem, for CTEK MXS 10EC er kun er forsynet med en 1,2 meter lang ledning, og det kan godt undre, for med den længde undgår man stort set aldrig at skulle ud at lede efter et forlængerkabel, når der skal lades eller diagnosticeres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093